Jæs sirs. De $300, jeg for præcis et år siden lånte til Miriam Migdalia Rivera i Danlí, Honduras, er nu betalt tilbage. Det er sgu lækkert at have været med til at kickstarte hendes købmandsbiks. You go girl!
I øvrigt gav det mig anledning til at grave mit første indlæg om emnet frem. Et indlæg, som er gået hen og blevet legendarisk her på renecnielsen.com. For old-timers kan jeg minde jer om, at det var der, vi en slags diskuterede med en ganske sur sok. Indlægget er mit klart mest kommenterede med 74 kommentarer. Så vidt jeg husker omhandler to-tre stykker rent faktisk mikrokreditter. Ganske imponerende. For læsere, der ikke var med for et år siden, kan jeg på det kraftigste anbefale at læse hele kommentarsporet. Det er interessant omend knap så informativ læsning 🙂
Interessant. Meget interessant. Man føler sig næsten fristet til at give en hjælpende dollar(s) med. Men på den anden side, så skal jeg jo også leve og have råd til større fladskærms-tv, iPod nr. 2 (og tre) og et par amarone’r. Det er sgu ikke let.
Havde lige et kærligt gensyn med Sokkens kommentarer…og var derpå ukampdygtig i flere minutter…damn
@Riccosterdetnoget: Jeg forstår dig. Helt sikkert. Du har sgu altid været et stort menneske 🙂
@Pis-J: Jeg bliver også forbløffet og mest af alt mundlam hvem gang jeg genlæser. Skræmmende. Fascinerende.
Hvad fik du i rente på de $300??
Hmmm. To spørgsmålstegn og ingen smileys må vel næsten betyde, at du ikke tager pis? I hvert fald er hele tanken bag denne form for mikrolån, at låntager tilbagebetaler 1/1. I mit tilfælde er eneste udgift for långiver dermed renteudgifter, mens det for låntager (den fattige) er et nulsumsspil 🙂
Så vidt jeg lige husker, er definitionen på et nulsumsspil, at summen er nul… Det må derfor (hvie jeg husker rigtigt) nødvendigvis være et nulosumsspil for jer begge. Du mister renteindtægter – Miriam vinder renteindtægter. (I virkeligheden er det nok ikke et nulsumsspil, da hendes forretning på en eller anden måde må gøre gavn – men pyt nu med det.)
Og ja – det var et seriøst spørgsmål. Jeg troede faktisk, at idéen var, at man lavede rigtig, rigtig mange små lån, og på den måde spredte risikoen – og derfor kunne acceptere en lav rente. Anyway – hvis du taber 50 kroner i renteindtægter, så overlever du nok det. Det er jo nærmest en form for gearing af sin nødhjælp! Hvis man normalt giver 1000 kroner om året i nødhjælp, kan man jo geare det med lånene. Hvis renten f.eks. er 20% (risikojusteret) kan du løbende låne 5.000 ud, for de 1.000 kroner årligt…
Hvordan kom man med i det der pyramidespil? Det lyder pludselig interessant! Gearing, risikojusterede renter, nulssumsspil… Juhuu!
I notationen “nulsumsspil” havde jeg kun indtænkt de reelle økonomiske transaktioner og ikke de værdier der måtte være et afkast af transaktionens fuldførelse. Et lån af denne art tages i givet fald udelukkende for at skabe en merværdi, men merværdien bliver aldrig en del af transaktionen. Når jeg skriver, at låntager dermed i forbindelse med mikrolånet godtgøres ved at være garanteret værdineutralitet, mener jeg selvfølgelig ikke, at hun ikke kan få noget godt eller dårligt ud af de investeringer, hun benytter lånet til.
Desuden mener jeg ikke, at der er nogen grund til medregne vundne renteindtægter på låntagersiden, da et rentelån ikke er et reelt alternativ. For långiver er der både tabte renteindtægter/øgede renteudgifter/merværdi gennem investeringer samt transaktionsomkostninger. Derfor er der et marginalt tab (dvs. de facto bistand) forbundet med at være långiver.
Jeg tror ikke, at der er tale om et nulspil for begge parter, da hendes investeringer helt klart giver større afkast end jeg ville have fået ud af pengene. Og her har jeg medregnet pant 🙂
René – det er sgu’ godt gået! Jeg synes det er flot! Giv dig selv et stort klap på skulderen!
Det er bedre gået af Kiva, der gør det muligt, og af Miriam, som efter alt at dømme har forvaltet pengene på en fornuftig måde og fået en profitskabende købmandsbiks op at stå.
Men tak 🙂