Flyd med, Jonathan Franzen

Jeg er stor fan af Jonathan Franzens bøger. Korrektioner var helt og aldeles suveræn, Frihed næsten lige så god (de fleste har det vist modsat). Jeg læste begge disse bøger i papirform. Det er mere et tilfælde end et bevidst valg. Da Korrektioner udkom, var e-bøger blot ikke mange potter urin værd og Frihed købte jeg på udgivelsesdagen, hvor jeg alligevel var i Strand for at finde nogle fagbøger, som jeg ikke kunne drømme om at købe digitalt på grund af diverse visualiseringer (jeg har kun en Kindle Keyboard). Hvis Freedom, et værk bestående udelukkende af tekst, var udkommet dagen efter (herunder som e-bog), havde jeg temmelig sikkert købt den som e-bog. Og været tilsvarende glad for det.

Selv om jeg er glad for hans bøger, kan jeg ikke altid så godt holde Jonathan Franzen selv ud. Han kan faktisk være rasende irriterende. Og det er ikke fordi, han er en litterær snob. En prætentiøs stodder, om man vil. Den slags kan jeg såmænd have dyb respekt for. Nogle synes ganske givet også, at jeg er en prætentiøs stodder. Vorherrebevares. Han er også vanvitttig kedelig, men det er svært at have noget imod kedelige mennesker, når man langt hen ad vejen selv er et af dem. Og han er jo i det mindste en god fortæller i tekstform. Næææ, det er mere fordi han så satans reaktionær.

Han har før talt om internettet som noget ret forfærdeligt, som degraderer al menneskelig aktivitet og hjernevirksomhed. Eller sådan noget lignende. I hvert fald er han ikke nogen stor fan. Han har endda udtalt, at han ikke tror, at nogen skønlitterær forfatter med en aktiv internetforbindelse nogensinde har skrevet noget godt. Det er jo ganske givet noget fjolleri. At mange har svært ved at koncentrere sig om én ting samtidig med, at de laver en masse andre ting (alternativt lader sig påvirke af en masse andre ting), er jo forholdsvis logisk. Men at en internetforbindelse (og intet andet) er roden til den slags ufokuserede fjollerier er simpelthen for skørt. Har personer i storrumskontor aldrig bedrevet noget godt? Har folk med børnene rendende rundt om bordet aldrig gjort noget fornuftigt (via tankekraft, formoder jeg pointen er)? Selvfølgelig har de det. Ting tager som hovederegel længere tid, når man ikke koncentrerer sig, men derfra og til at konkludere, at gode tanker slet ikke kan opstå uden total koncentration, er sgu lidt gammelt. Her, tag en malteser.

Nå, men nu er det jo så e-bøger, der står for skud. Og så bliver det hele lidt gammelt igen. Han siger:

Someone worked really hard to make the language just right, just the way they wanted it. They were so sure of it that they printed it in ink, on paper. A screen always feels like we could delete that, change that, move it around. So for a literature-crazed person like me, it’s just not permanent enough […] a sense of permanence has always been part of the experience. Everything else in your life is fluid, but here is this text that doesn’t change.

Det er jo ren nostalgi. Han føler at man bare lige kan slette noget, ændre noget, når det er digitalt. Jeg har ikke den følelse. Ergo er en generalisering slet ikke på plads. Faktisk er det nemmere at rive en side ud af en bog end at slette en side i en Kindle-bog. Det ved jeg.

Og lokumsmodargumentet skal vel også nævnes: Tidligere har folk været så sikre på noget, at de hamrede det ind i sten, men det er jo ikke et argument for, at det er mere Sandt og Godt end ting, der står i en fil og vises af en digital læser. Arbejdede de endnu hårdede dengang for at få sproget til at være heeelt rigtigt? Nej, ikke nødvendigvis. Mediet gør ikke indholdet bedre.

Indholdet af en papirbog forgår sammen med mediet. Bøger kan ret nemt brændes, hvis nogen har lyst til den slags. Det er set flere gange i verdenshistorien, at den slags bruges til at censurere og gøre det sikkert, at pøblen i visse lande ikke har adgang til smudslitteratur som religiøse og politiske værker. Fy for satan søren. E-bøger (her: indholdet) går ikke i stykker, hvis Kindlen brændes. Faktisk kan man bare anskaffe en ny Kindle, koble den til internettet, og vupti, så har du alt dit indhold igen. Jeg tror faktisk ikke, der er mange måder at gøre ting mere permanente på, end at digitalisere det. Papirbøger udgives i et finit antal, som logisk set kan destrueres. E-bøger udgives i et format, hvor vi – takket være PIRATER! – ikke kan være sikre på, at der kun er et finit antal. Og de er væsentligt sværere at finde ved en simpel politi- eller militærrazzia. Jeg ved faktisk ikke helt selv, hvilke lande mine bøger befinder sig i via diverse cloud services.

Hvis indholdet er det vigtige, og e-bogs-indholdet – modsat Franzens argument – er mere permanent (sorry) end indholdet af en papirbog, hvad er det så, der gør papirbogen til noget unikt og mere rigtigt for Sande Bogelskere? Litterære connaisseurer. Sprogets vogtere. Teksternes übertydere. Sagt med andre ord: Hvad kan mediet?

Mediet gør potentielt læseoplevelsen bedre. Og, siger nogle, erindringen af både værket og læseoplevelsen. Jeg har det lidt på samme måde. Altså at en fysisk bog er nemmere at huske. Dog ikke indholdet. Der er jeg guldfisk med det hele. Men jeg kan for nogle bøgers vedkommende bedre huske læseoplevelsen. Ikke som i hvad jeg syntes om bogen, men jeg kan måske bedre finde den stol, jeg sad i, i min hukommelse. Jeg har dog gået og troet, at jeg læste Edward Rutherfurds “New York: The Novel” som papirbog. Det gjorde jeg faktisk ikke. Og heldigvis, for det er en stor karl. Jeg har dog stået med bogen i hænderne i en boghandel, og tænker derfor på bogen som et fysisk objekt. Selv om indholdet var pakket ind i en Kindle, da jeg læste den. Men for mig er det ikke så væsentligt.

Mine væsentligste ankre (her: det jeg hænger erindringen fast i) er koblet til tid. Og jeg kobler nemt indhold fra en e-bog med et tidsanker, en livsfase et fysisk sted eller en sindstilstand. På samme måde som jeg gør med en fysisk bog. Lige som jeg kobler Dog Eat Dog med et bestemt tidspunkt i mit liv og et bestemt ungdomsværelse. Jeg kobler ikke (nødvendigvis) oplevelsen af at høre dem med en cd, en vinylplade eller et kassettebånd. Jeg kobler oplevelse med en fase og sindstilstand. Lige som jeg kobler kassettebånd med en periode og diverse sindstilstande. (Herunder pinlige genlyt af egenindspilninger, men det er jo en anden sag).

Alt i alt, er der mange gode grunde til også at omfavne e-bøger. Jeg har selv gjort det, men generelt ikke på bekostning af papirbøger. Dem nyder jeg skam også stadig. Og jeg køber stadig alt for mange af dem. Ofte af rent nostalgiske grunde. Bøger er lækre! Men jeg synes dog ikke, at det ene medie er bedre end det andet. Og da slet ikke, at det ene medie ødelægger litteraturen! Jeg læser hurtigere og mere koncentreret på min Kindle, som også gør mit liv nemmere fordi jeg ikke bor samme sted, altid, hele tiden.

Ja, verden er flydende. Og den bedste måde at manøvrere i en flydende verden er ikke at gøre sig selv statisk, Jonathan Franzen. Flyd med.