Flyd med, Jonathan Franzen

Jonathan Franzen reading
Billede: bittermelon @ flickr

Jeg er stor fan af Jonathan Franzens bøger. Korrektioner var helt og aldeles suveræn, Frihed næsten lige så god (de fleste har det vist modsat). Jeg læste begge disse bøger i papirform. Det er mere et tilfælde end et bevidst valg. Da Korrektioner udkom, var e-bøger blot ikke mange potter urin værd og Frihed købte jeg på udgivelsesdagen, hvor jeg alligevel var i Strand for at finde nogle fagbøger, som jeg ikke kunne drømme om at købe digitalt på grund af diverse visualiseringer (jeg har kun en Kindle Keyboard). Hvis Freedom, et værk bestående udelukkende af tekst, var udkommet dagen efter (herunder som e-bog), havde jeg temmelig sikkert købt den som e-bog. Og været tilsvarende glad for det.

Selv om jeg er glad for hans bøger, kan jeg ikke altid så godt holde Jonathan Franzen selv ud. Han kan faktisk være rasende irriterende. Og det er ikke fordi, han er en litterær snob. En prætentiøs stodder, om man vil. Den slags kan jeg såmænd have dyb respekt for. Nogle synes ganske givet også, at jeg er en prætentiøs stodder. Vorherrebevares. Han er også vanvitttig kedelig, men det er svært at have noget imod kedelige mennesker, når man langt hen ad vejen selv er et af dem. Og han er jo i det mindste en god fortæller i tekstform. Næææ, det er mere fordi han så satans reaktionær.

Han har før talt om internettet som noget ret forfærdeligt, som degraderer al menneskelig aktivitet og hjernevirksomhed. Eller sådan noget lignende. I hvert fald er han ikke nogen stor fan. Han har endda udtalt, at han ikke tror, at nogen skønlitterær forfatter med en aktiv internetforbindelse nogensinde har skrevet noget godt. Det er jo ganske givet noget fjolleri. At mange har svært ved at koncentrere sig om én ting samtidig med, at de laver en masse andre ting (alternativt lader sig påvirke af en masse andre ting), er jo forholdsvis logisk. Men at en internetforbindelse (og intet andet) er roden til den slags ufokuserede fjollerier er simpelthen for skørt. Har personer i storrumskontor aldrig bedrevet noget godt? Har folk med børnene rendende rundt om bordet aldrig gjort noget fornuftigt (via tankekraft, formoder jeg pointen er)? Selvfølgelig har de det. Ting tager som hovederegel længere tid, når man ikke koncentrerer sig, men derfra og til at konkludere, at gode tanker slet ikke kan opstå uden total koncentration, er sgu lidt gammelt. Her, tag en malteser.

Nå, men nu er det jo så e-bøger, der står for skud. Og så bliver det hele lidt gammelt igen. Han siger:

Someone worked really hard to make the language just right, just the way they wanted it. They were so sure of it that they printed it in ink, on paper. A screen always feels like we could delete that, change that, move it around. So for a literature-crazed person like me, it’s just not permanent enough […] a sense of permanence has always been part of the experience. Everything else in your life is fluid, but here is this text that doesn’t change.

Det er jo ren nostalgi. Han føler at man bare lige kan slette noget, ændre noget, når det er digitalt. Jeg har ikke den følelse. Ergo er en generalisering slet ikke på plads. Faktisk er det nemmere at rive en side ud af en bog end at slette en side i en Kindle-bog. Det ved jeg.

Og lokumsmodargumentet skal vel også nævnes: Tidligere har folk været så sikre på noget, at de hamrede det ind i sten, men det er jo ikke et argument for, at det er mere Sandt og Godt end ting, der står i en fil og vises af en digital læser. Arbejdede de endnu hårdede dengang for at få sproget til at være heeelt rigtigt? Nej, ikke nødvendigvis. Mediet gør ikke indholdet bedre.

Indholdet af en papirbog forgår sammen med mediet. Bøger kan ret nemt brændes, hvis nogen har lyst til den slags. Det er set flere gange i verdenshistorien, at den slags bruges til at censurere og gøre det sikkert, at pøblen i visse lande ikke har adgang til smudslitteratur som religiøse og politiske værker. Fy for satan søren. E-bøger (her: indholdet) går ikke i stykker, hvis Kindlen brændes. Faktisk kan man bare anskaffe en ny Kindle, koble den til internettet, og vupti, så har du alt dit indhold igen. Jeg tror faktisk ikke, der er mange måder at gøre ting mere permanente på, end at digitalisere det. Papirbøger udgives i et finit antal, som logisk set kan destrueres. E-bøger udgives i et format, hvor vi – takket være PIRATER! – ikke kan være sikre på, at der kun er et finit antal. Og de er væsentligt sværere at finde ved en simpel politi- eller militærrazzia. Jeg ved faktisk ikke helt selv, hvilke lande mine bøger befinder sig i via diverse cloud services.

Hvis indholdet er det vigtige, og e-bogs-indholdet – modsat Franzens argument – er mere permanent (sorry) end indholdet af en papirbog, hvad er det så, der gør papirbogen til noget unikt og mere rigtigt for Sande Bogelskere? Litterære connaisseurer. Sprogets vogtere. Teksternes übertydere. Sagt med andre ord: Hvad kan mediet?

Mediet gør potentielt læseoplevelsen bedre. Og, siger nogle, erindringen af både værket og læseoplevelsen. Jeg har det lidt på samme måde. Altså at en fysisk bog er nemmere at huske. Dog ikke indholdet. Der er jeg guldfisk med det hele. Men jeg kan for nogle bøgers vedkommende bedre huske læseoplevelsen. Ikke som i hvad jeg syntes om bogen, men jeg kan måske bedre finde den stol, jeg sad i, i min hukommelse. Jeg har dog gået og troet, at jeg læste Edward Rutherfurds “New York: The Novel” som papirbog. Det gjorde jeg faktisk ikke. Og heldigvis, for det er en stor karl. Jeg har dog stået med bogen i hænderne i en boghandel, og tænker derfor på bogen som et fysisk objekt. Selv om indholdet var pakket ind i en Kindle, da jeg læste den. Men for mig er det ikke så væsentligt.

Mine væsentligste ankre (her: det jeg hænger erindringen fast i) er koblet til tid. Og jeg kobler nemt indhold fra en e-bog med et tidsanker, en livsfase et fysisk sted eller en sindstilstand. På samme måde som jeg gør med en fysisk bog. Lige som jeg kobler Dog Eat Dog med et bestemt tidspunkt i mit liv og et bestemt ungdomsværelse. Jeg kobler ikke (nødvendigvis) oplevelsen af at høre dem med en cd, en vinylplade eller et kassettebånd. Jeg kobler oplevelse med en fase og sindstilstand. Lige som jeg kobler kassettebånd med en periode og diverse sindstilstande. (Herunder pinlige genlyt af egenindspilninger, men det er jo en anden sag).

Alt i alt, er der mange gode grunde til også at omfavne e-bøger. Jeg har selv gjort det, men generelt ikke på bekostning af papirbøger. Dem nyder jeg skam også stadig. Og jeg køber stadig alt for mange af dem. Ofte af rent nostalgiske grunde. Bøger er lækre! Men jeg synes dog ikke, at det ene medie er bedre end det andet. Og da slet ikke, at det ene medie ødelægger litteraturen! Jeg læser hurtigere og mere koncentreret på min Kindle, som også gør mit liv nemmere fordi jeg ikke bor samme sted, altid, hele tiden.

Ja, verden er flydende. Og den bedste måde at manøvrere i en flydende verden er ikke at gøre sig selv statisk, Jonathan Franzen. Flyd med.

7 thoughts on “Flyd med, Jonathan Franzen”

  1. Super super fedt indlæg.

    For at være helt fair overfor Franzen, kunne man jo postulere, at han simpelthen ikke *ved* noget om det, han udtaler sig om, fordi han jo hverken er meget på nettet eller læser ebøger 🙂

  2. Jeg er enig med både dig (René) og ham (Franzen).

    Ja, det er nogle lidt nostalgiske argumenter, han har fat i – men jeg synes, manden har en pointe. Han taler jo ikke om, at indholdet i e-bog som sådan er forgængeligt (kontra som du nævner med bøger, der kan brændes), men om, at selve værket (altså lige netop den bog og den form, den har i nuet) er uforgængeligt på papir og foranderligt i digital form.

    Altså, hvis nogen pludselig finder ud af, at der skal censureres i en bog, du har stående på reolen, så sker det ikke med *din* bog. Det sker måske med den næste, der kommer på markedet, men ikke din.

    Jeg har, som ham, en modvilje mod at læse tekster på en skærm (modsat Kindle-skærmen, som imiterer papiret), det er blot en anden del, der irriterer ham – nemlig, at han sidder med følelsen af, at det der er for øjnene af ham, kan ændres så let som ingenting – hvilket det vel groft sagt også kan.

    Hvis nu nogen satte sig for at iværksætte Orwells 1984-verden og derved også gik i gang med at ændre i hele historieskrivningen (inklusiv avisernes artikler), så er internettet da et awesome værktøj til denne uhellige gerning. Det er lidt sværere at ændre det, der er på papir, medmindre folk er villige til at udskifte hele bogreolen derhjemme.

    Jeg køber stadig bøger af papir, masser af dem, af samme grunde som Franzen, men også fordi jeg sætter pris på, at have bogen stående fysisk på reolen (både for mig og – naturligvis – andre at se på). Det giver mig en meget større glæde end ved at få den tilføjet på listen over bøger, jeg har på min Kindle.

    // Lars

  3. Lars, dine argumenter er jo ikke bedre end Franzens. Måske nogen føler, at det er nemmere at ændre i en digital bog end i en analog, men det er jo ikke sandt. At der bliver ændret i 2. udgaver, influerer lige så lidt på 1. udgaverne af en digital bog som 1. udgaverne af analoge bøger. Teksterne skal nok forblive. Teksterne dør ikke. Teksterne BESTÅR! 🙂

    Det eneste tilbageværende argument er derfor at en fysisk bog er fysisk. Og nej, det er ikke et argument for, at en digital bog er underlegen som viderebringer af Gode Historier. Det er blot ren nostalgi (og som sagt en form for nostalgi, jeg også selv bedriver). En fysisk bog er dejligere end en digital bog fordi den er fysisk. Fordi det er en artefakt, der udstrækker sig i rum. Men det gør altså ikke teksten mere permanent. Det gør den fysiske bog forholdsvis permanent. At en digital bog ikke har en tilhørende fysisk permanens er ren logik, men ikke en logik, der kan afstedkomme konklusioner om tekstens deraf følgende manglende permanens.

  4. God post! Jeg er helt enig med at mens Franzens bøger er ser og skildrer verden på en spænnende måde så virker han som person ikke særligt konstruktiv eller åben.

    Han virker generellt set have problem med teknologi (ikke kun med digitale bøger/tekster) synes jeg når han sætter det op mod natur og naturlighed på en både vild og mærkerlig måde. Her (http://www.nytimes.com/2011/05/29/opinion/29franzen.html?_r=1&pagewanted=all) skriver han bl a…

    “To speak more generally, the ultimate goal of technology, the telos of techne, is to replace a natural world that’s indifferent to our wishes — a world of hurricanes and hardships and breakable hearts, a world of resistance — with a world so responsive to our wishes as to be, effectively, a mere extension of the self.

    Let me suggest, finally, that the world of techno-consumerism is therefore troubled by real love, and that it has no choice but to trouble love in turn.”

    Teknologin er imod kærligheden. Så er det sagt.

  5. Jeg er old-school læser og elsker at have rigtigt papir i mellem mine hænder. Jeg fik en Kindle i gave, men har næsten ikke brugt den. Egentligt synes jeg den var skide smart, men det fungerede bare ikke for mig.

    Men jeg kan der i mod ikke følge Franzens argumenter – at man foretrækker det ene frem for (evt som supplement) til det andet er vel en subjektiv sag.

    Han langer i øvrigt også ud efter Twitter: http://www.guardian.co.uk/books/2012/mar/07/jonathan-franzen-calls-twitter-irresponsible

    JF burde holde sig til det han er god til: skrive fantastiske bøger!

Comments are closed.

Scroll to Top