Det siger Cision i hvert fald. Jeg er i år nummer 20 på listen over de danske bloggere, der linkes mest til. Det er selvfølgelig meget rart og alt muligt. Sidste år var jeg i følge dette års oversigt nummer 21 på listen. Hvis det er den liste, jeg tror, det er, var jeg faktisk nummer 18 (og 19), men lad nu det ligge. Dengang kaldte de det i øvrigt listen over de mest indflydelsesrige bloggere. Det er de heldigvis stoppet med.
Top-20-listen udgøres af 7 højreorienterede blogs (heraf 6 fremmedfjendske) og 2 venstreorienterede blogs. 3 hvis man tæller min med. Det gør Cision ikke. De mener, at jeg skriver om kultur og hverdagsbetragtninger. Det er jo nok ikke helt ved siden af. Men når de to andre kategorier er hhv. “Politik” og “Medier, reklame og blogosfæren”, så kunne jeg jo også sagtens blive smidt ind i dem.
I øvrigt hånede jeg sidste år Emme fordi hun (af uransagelige årsager) ikke var med på listen. Nu da hun endelig er kommet over på en WordPress-blog har hun crashet direkte ind på listen som nummer 11. Hate to tell I told you so. I følge Cision skriver hun i øvrigt om medier, reklame og blogosfæren. Tja.
Men så spørger du mig jo: “Ud over Emme, hvilke af de dersens top-20-blogs bør jeg læse?”. Det skal jeg sige dig. Hvis du er til personlig hyggenygge (og nok helst kvinde), så er Slagt en hellig ko… nok et must. Jeg læser den ikke selv længere, men det gør rigtig mange andre af en god grund. Hvis du hænger her på siden for at være opdateret på medier og nørderi, så er Hovedet på bloggen og Mediehack gode steder at bruge sin tid også. Hvis du er her for at høre om mine politiske betragtninger, så kan du jo passende springe forbi Rune Engelbreths blog (dog læser jeg oftere hans betragtninger på hans Politiken-blog). Modspil er heller ikke noget dumt sted, men deres blog Modpress står højere på min personlige liste.
Resten kan du sagtens leve uden.
heh! ja, du er jo en populær fyr dér, René 😉
Keep up the good work!
//Adam
Haha. Naaaah. Havde jeg da bare rent faktisk været det. Jeg fatter stadig ikke helt, hvorfor de bruger deres tid på den slags ikke-underbyggede “undersøgelser”. Men ok, det får selvfølgelig mig (min blog, mest) til at stå i et ufortjent populært lys, så jeg burde måske være en slags glad for det.
Jeg ville dog hellere, at min blog rent faktisk havde været populær eller indflydelsesrig. Det må være mit næste projekt 🙂
@René
Jeg er ved at gentage undersøgelsen med Technorati metode kontra Cision, som jeg også gjorde sidste år. Jeg kan godt prikke lidt til din stolthed, du er jfr. Techorati rykket op som nummer 11, men Emme er stadigvæk foran, nu som nummer 9.
og jo, Cision metode er mangelfuld beskrevet, der er for mange ukendte faktorer jeg sidder tilbage med og ikke forstår ved deres opgørelse.
Udgiver undersøgelsen senere i aften eller morgen formiddag.
Hey.
Du må have mange ‘link-lovers’…
Jamen, René, det dur jo ikke at wordpress bliver sådan et blog-monopol, er det ikke imod hele tanken? Så jeg er først blevet en rigtig blogger nu hvor jeg er på wordpress? Det er da for fesent.
@Søren: Hmmm, måske jeg selv burde lave en liste, hvor de blogs, jeg forventer er langt mere populære end min, også indgår…
@Enur: Hell yeah. All kinds of the many lovers, yes.
@Emme: Jeg er sikker på, at Habari ville have gjort det samme for dig. Eller Movable Type. Men Blogger? Tsk.
Technorati kontra Cision listen kan nu ses her
Fjongo. Tak for det!
Det er så hot!
Det kan du selv være.