In Danish

Dårligt begyndt er halvt ufuldendt

Jeg startede dagen med at glemme, at jeg skulle til lidt café-cum-arbejdsleg-cum-brainstorming med drengene fra The Copenhagen Project. Det var først da jeg ville tjekke min morgenmail og kalender, jeg kom i tanke om det. Ikke fordi jeg så det i kalenderen (havde glemt at skrive det ind). Faktisk kiggede jeg slet ikke i kalenderen, for jeg havde ikke strøm på dyret. Strømforsyning glemt på arbejde. Men jeg kom af sted og var i noget, der kan minde om god tid (mest fordi Thomas var endnu mere forsinket end jeg var).

Det var en rigtig fin session, som var både tankeiværksættende og hyggelig. Men altså. Så var jeg på vej til at gå. Uden at betale. Så var jeg på vej til at gå. Uden min taske. Så gik jeg.

Da jeg kom på arbejde hentede jeg en kop kaffe og gik. Uden hue og vanter. Så hentede jeg det og gik. Uden min kaffe. Heldigvis havde Mark købt fastelavnsboller. Det er åbenbart fastelavn. Den slags ved jeg også, når jeg får børn. Det fik jeg ikke. Nå.

Så ville jeg lige blogge om det, men kom til at lukke fanebladet, jeg skrev i. Så startede jeg forfra. Heldigvis spurgte Frederik i det samme, om ikke snart jeg flyttede længere væk fra ham. Det gør jeg klokken 14:00.

Helt galt er det dog ikke med Dat There Brainpower. Jeg ved eksempelvis lige præcis hvad Rune mener, når han i en skamrosning af Crystal Castles-nummeret “Love and Caring” skriver: “Det er jo for fedt med extended harmoni på donkey kong”. Egne CC-yndlingsnumre i øjeblikket er i øvrigt de mindre trashede “Crimewave” og “Untrust Us”.

Jeg skal have købt en gave  til en feminiseret antropolog, som har valgt at have fødselsdag. Idéer?

  1. En hvidløgspiller. Man putter hvidløgsfeddene ned i hvidløgspilleren og ruller den rundt på bordpladen. Vupti – feddene er fri for skal, og dine fingre lugter ikke af hvidløg. Kan nemt rengøres og tåler opvaskemaskine.
    Da den er voldsom overflødig og ikke videre køn, har din antropolog garanteret ikke en i forvejen.

  2. 1) Jeg vil bare sige rumstyk. Det var ik med vanilje. Da den her undskyldning alligevel aldrig vil ændre på noget, går jeg direkte videre til 2)

    En CD med Stina Nordenstam:

    People Are Strange
    http://en.wikipedia.org/wiki/People_Are_Strange_%28album%29 .

    Ikke fordi, jeg synes, det er verdens bedste album, men det er billigt og så får det altid feminister helt op i det røde felt (på den fede måde). Antropologer ved jeg intet om.

Comments are closed.

%d bloggers like this: