En lille update er på sin plads, for selv om det kunne se sådan ud, hader jeg dig stadig ikke (hvordan skulle jeg kunne det, når du er så satans lækker?). Jeg kan nu igen bruge min telefon aktivt (dvs. initiere samtaler), men har stadig ingen kontaktpersoner på telefonen, og med mindre du er min mor, kan jeg ikke huske dit nummer. Øv bøv.
Hvis du skriver til mig via Messenger i disse dage, skriver du til den kære person, der stjal min computer, for vedkommende fatter åbenbart ikke at logge af. Han svarer dog ikke, så forvent ikke respons, hvis du skriver til mig. Jeg ændrer ikke lige kodeordet, for det kunne være et ganske fint værktøj for Politiet, når de engang har tid til at tage min henvendelse seriøst. Det havde de ikke, da jeg ringede for lidt siden og fortalte dem, at de kunne finde tyven, hvis de gad trace IP på mit Messenger-login. “Vi skal bruge en skriftlig anmeldelse” var svaret. Øv bøv.
Dermed: Skriv bare til mig pr. sms – jeg kan godt svare, men aner stadig ikke hvem du er, med mindre det fremgår meget tydeligt. Skriv ikke til mig pr. Messenger, med mindre du har lyst til at irritere en ganske givet ganske glad nybagt ejer af en spritny MacBook Pro.
Dette her er forstyrrende på så mange niveauer…
Har du ikke engang anmeldt det?
Hvordan kan man så vide, at det virkelig er dig, der skriver på Shevy.dk? Har tyven ikke også fået det login? Og hvem er i virkeligheden Shevy, lige nu?
Hvad er nu det med skriftelig anmeldelse!! Da min cykel blev stjålet behøvede de ikke en sådan, men den kostede vel heller ikke det samme.
Dog lidt imponerende at de ikke har en sådan afdeling, som hurtigt kunne fikse en sådan søgning..
Er det meningen vi skal irritere idioten, når/hvis han kommer online? Jeg kan være ret træls på MSN…