In Danish

EU og deliberativt demokrati

Jeg lover, at jeg snart kommer med et ikke-seriøst emne indeholdende bidende sarkasme og uimodståelig wit. Eller, nå ja,  noget der er knap så prangende. Men der altså lige en verden, der skal reddes. Og demokrati.

Nåmenaltså igås. Det var gået hen over hovedet på knap-så-jeres knap-så-udsendte (faktisk nok nærmere autonomt hjemmeblivende), at EU – mastodonten over mastodonter, topstyret over topstyrer, demokratiets ikke just altid lige forbilledlige frontkæmper – tosser rundt med noget så ikke-landbrugsstøttet og gedigent akademisk og venstreorienteret som deliberativt demokrati. Og nej, jeg er ikke stolt over at have overset det, men som sagt var der lige en verden, der skulle reddes. Min, skal siges. Faktisk har jeg efterhånden haft førsteprioritet i mit liv i nogle dage.

Ahem. Nå!

Det var dette her med EU. Og nej, selvfølgelig er det ikke ligefrem EU selv, der står for noget så utilstedeligt som borgerinddragelse i beslutningsprocesserne, men det er dog Jacques Delors‘ tænketank, Notre Europe, der står bag initiativet “Tomorrow’s Europe“, og de bruger Europaparlamentet til eksperimentet. Ergo godkendt af EU.

Notre Europe har tidligere fremsat nogle ganske kvalificerede idéer om deliberative opinionsmålinger, og udfører altså nu rent faktisk projektet med 400 mennesker fra de forskellige medlemslande. Vi er glade. Vi er rigtig glade. Ikke fordi det nødvendigvis fører til noget som helst konstruktivt i den politiske proces her og nu, men fordi det er en god og nødvendig udfordring til vores eksisterende tanker om – og især praktiske udførelse af – demokrati.

Og ja, du vil vel gerne vide, hvorfor jeg lige pludselig opdagede det? Det skal jeg sige dig. Endnu engang viste openDemocracy sig at være langt foran alle andre. Deres blog, dLiberation, er det måske allerbedste sted at læse om processen. Både først og sidst.

  1. Tillykke med din nye pimpede profil! Grøn af misundelse. Og tak fordi du viser os vejen med deliberativt demokrati.

  2. Tak tak og selv tak 🙂

    Shevy – now 88 % pimp.

Comments are closed.

%d bloggers like this: