Det her er forbandet cool. Røvcool, hvis jeg må være så bramfri (og hvem skulle næsten stoppe mig?). Trentemøller, Djuna Barnes, Marie Fisker & Thomas Barfod har leget lidt med Danmarks første punkband, Sods‘ (senere Sort Sol), gamle klassiker “Copenhagen”. Det måske bedste punknummer Danmark nogensinde har budt på. Jeg ÆLSKER den sang!
At de så har leget med nummeret i forbindelse med noget, der ligner en omgang viral markedsføring (som hermed viser sig at virke) for Mads Nørgaard, er til at leve med. Også selv om det er umådelig lidt punket. Jeg kan se, at videoen blev uploadet for to måneder siden, men jeg har først set den nu (igen tak til Thomas fra DoCopenhagen for at grave noget fedt frem).
Læg også mærke til, at Steen Jørgensen medvirker. Det kan vi godt lide – også selv om originalversionen er langt federe. Well well.