I dag er jeg den eneste i min afdeling, der er på arbejde. I dag spiste jeg derfor alene. I dag har jeg derfor telefonvagten. I dag kan jeg derfor ikke gå tidligt hjem som planlagt.
Lige nu råbte en venlig medarbejder i naboafdelingen til sine kolleger. Hun råbte: “Der er kage og kakaaaoooo”. Deres mødelokale er lige ved siden af mit kontor. De hygger.
Jeg har lyst til kage. Jeg har lyst til kakao. Jeg har lyst til hygge.
Når jeg bliver stor, skal jeg have kage, kakao og hygge hver eneste dag. Når jeg får kage, kakao og hygge hver eneste dag, bliver jeg stor.
There there now. Man kan ikke altid få det som man vil have det. Og somme tider er der pligter, der skal passes, og så må fornøjelserne vente. Det kan du jo nok forstå, ikke også bette Né?
Jeg hader også dig 😉
An’ bring on them banana-caramel muffins!
Ok, der ville jeg lige have vendt tilbage med et hårdslående “livet er jo ikke lutter lagkage og børnefødselsdage”, men når du kører det hårde skyts i stilling, tvinger du jo mig og mine meningsløse fraser om livets realiteter i knæ. Men er det i virkeligheden ikke kun tomme floskler fra en presset mand? Er der handling bag ordene? Der blev sagt banana caramel muffins. Lad os få kortene på bordet. Show me the muffins..!!
Jeg har i disse minutter et par udsendinge hængende et sted mellem Düsseldorf og Newcastle. De er udsendt i den hellige muffins tjeneste, og de har lovet at bedække aftensofabordet med banana-caramel muffins og mokka ad libitum søndag aften i Kbh. N.
Jeg ser frem til det – og jeg skal da nok lige fortælle om det er godt. Om ikke andet, så for at være røvirriterende…
Du er ikke særlig rar…. 🙁
Blev du så helt vildt kvalt i din tørre kage i lørdags?
Der var ingen kage. Der var åbenbart ingen bcms i Newcastle. Ondt. Ondt. Ondt! But thanks for caring 🙂