Kald mig gerne skadefro. Eller en weissenheimer. Eller eventuelt bedrevidende, hvis du synes om mig. Men hvor er det fedt at se, at Madonna-koncerten viste sig at være noget opreklameret bras af værste skuffe (især i Politiken – tak, Politiken).
At skulle spendere 700 kr. på at stå på en pløjemark på Horsenskanten en torsdag aften burde i det hele taget være nok til at holde folk væk i første omgang.
I anden omgang burde det faktum, at vi har at gøre med en kunstner, der ikke er et støjende rockband give idéer om, at lydoplevelsen ville blive direkte pinlig, når man står på just omtalte pløjemark sammen med 85.000 andre. Men folk er ikke sådan. Folk duperes af kendisser og folk siger “jeg har været heeeeeelt vild med Madonna siden jeg var en lille pige” og den slags (for det meste ikke folk generelt, men blot kvindfolk generelt).
Og her kommer vi så til tredje runde af gode grunde til at blive væk. Ca. 30-årige kvinder, der har holdt fast i samme (kvindelige sex-)ikon lige siden de havde skabet fyldt af lyserødt tøj og dansede som en jomfru, er skræmmende. Det, at de netop nu er i en helt anden vaginal-penetrativ tilstand end dengang, gør at løssluppetheden ingen grænser har. Kvinder, der for en aften er sluppet væk fra manden og børnene er simpelthen ikke sjove at være sammen med. Slet ikke 85.000 af dem.
Og jeg er endda single.
