In Danish

Ukrainerengelsk

Jeg skrev allerede for to og et halvt år siden om “Alt bliver oplyst“. Efter jeg i sidste uge fik set den ganske middelmådige filmatisering, er jeg igen begyndt at anbefale den til alle, der gider høre på mig. Den er altså god. Rigtig god. Jeg klukker stadig, når jeg kommer i tanker om nogle af de ukrainer-engelske (i bogens tilfælde ukrainer-danske) vendinger, som Alex i sin synonymforvirring bruger.

Et par smagsprøver:

Mit legale navn er Alexander Perkhov. Men mine venner kalder mig Alex, som er en version af mit legale navn, der er lettere at udtale […] jeg opfatter mig selv som ret potent og ret dynamisk. Tro mig, jeg har mange veninder, og de kalder mig forskellige navne alle sammen. En kalder mig Baby, ikke fordi jeg er en baby, men fordi hun godt kan lide at putte mig. En anden kalder mig Natten Lang. Behøver jeg forklare hvorfor? Jeg har også en pige, der kalder mig Valuta, fordi jeg altid overforbruger en masse valuta, når jeg er ude med hende. Derfor slikker hun mig op og ned ad ryggen […] Hvis du vil vide, hvad min tævehunds navn er, så er det Sammy Davis Junior Junior […] Som jeg har nævnt, gør jeg mange fede ting for mig selv og andre, men det er bare almindelige ting. Jeg synes amerikanske film er helt vildt gode. Jeg kan megagodt lide sorte negre, især Michael Jackson […] Hvis du vil vide, hvorfor så mange piger gerne vil være sammen med mig, så er det, fordi jeg er en prima person at være sammen med. Jeg ser godt ud og er meget morsom, og det er sympatiske egenskaber

Men så mødte jeg Jonathan Safran Foer, og jeg skal hilse og sige, at han ikke har lort mellem ørerne. Han er en ret genital jøde. Hvad angår Klodrian, så kalder jeg ham aldrig Klodrian, men altid Lille Igor, for han er en totalt kanon fyr. Det står klart for mig, at han også vil blive en meget potent og dynamisk mand med mange hjernemuskler. Vi snakker ikke sammen uafbrudt, for han er et ret umælende menneske, men jeg er sikker på, at vi er venner, og jeg tror ikke, jeg lyver, når jeg påstår, at vi er perlevenner. Jeg lærer Lille Igor op til at blive en verdensmand. For eksempel udsatte jeg ham for tre dage siden for nogle pornografiske blade, så han kunne lære nogle af de mange stillinger, jeg er fysisk i. “Denne her hedder 69,” fortalte jeg ham, da jeg anbragte bladet foran ham. Jeg holdt fingeren – faktisk to styks – over akten, så han ikke kunne overse noget. “Hvorfor hedder den 69?” spurgte han, for han er et menneske med en stor nysgerrighed. “Fordi den blev opfundet i 1969. Min ven Grigorij kender opfinderens nevø.” “Hvad gjorde folk så før 1969?” “Ikke andet end at slikke sild og ryge cigar, bare aldrig samtidig.” Han skal nok blive en VIP, hvis jeg har noget at skulle have sagt […] Jeg kender ingen kvinder, som er så høje som mig. De eneste kvinder, jeg kender, som er så høje som mig, er lesbiske, og for dem var 69 et særlig monumentalt år

En af de ting, jeg har lært, er, at det er lige meget, om man er uegoistisk eller taktfuld eller beskeden. Man skal bare være sig selv. Jeg kunne ikke tro på, at din bedstefar var sådan en underlødig person, at han ville være bekendt at være fysisk med sin kones søster, oven i købet den dag de blev gift, og være fysisk, mens han stod op, hvilket er et meget uacceptabelt arrangement af grunde, du sikkert godt selv kender. Og at han er fysisk med en gammel kvinde, der må have haft en slap skede, som jeg nok skal undlade at nævne igen […] hvis vi er sådan nogle nomader med sandheden, hvorfor gør vi så ikke historien endnu mere kanon end virkeligheden? Det forekommer mig, at vi tværtimod gør historien mere inferiør. Vi får ofte os selv til at se ud, som om vi er dumme og fjollede, og vi tager ud på en rejse, som var en nobel rejse, men som fremstår som meget ordinær og underlødig. Vi kunne for eksempel give din bedstefar to arme, så ville han blive meget mere kanon.

Jeg tog skoene på og begyndte at gå væk fra den person. Var han politiet? Politiet prøver tit at misbruge folk, der er alene. Var han kriminel? Jeg var mindre bange for en kriminel, for de har ikke ret gode våben og kan derfor ikke gøre ret meget skade. Med mindre den kriminelle også er politi […] Jeg drejede mig rundt. Det var Bedstefar, og han stod foroverbøjet med hånden på sin mave. Jeg kunne se, at han fabrikerede meget dybe indåndinger

Læs den nu bare…

I'm pretty much in love with a data. Or, the knowledge we can extract from it. Or, rather, the better decisions that can be made based on said knowledge.I hold a M.Sc in Sociology a MA in Historical Social Enquiry (Social History + Historical Sociology + Global Development), and work as Information Management Lead at the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies. I guess you can call me a Computational Sociologist of Global Development and Humanitarian Action. No less.That's pretty much it, really.

%d bloggers like this: