In Danish

Generation Cool

Nærværende indlæg blev påbegyndt den 19. juni 2005 klokken 12.22, så aktualiteten kan helt sikkert debatteres (men bør det ikke, nu da jeg har tilkendegivet, at det ikke er synderligt aktuelt). Efter den nedenfor omtalte debat i Deadline var jeg ganske enkelt så edderspændt overmegairriteret over Morten Albæks over-intellektualiserende men dog ikke-underbyggede selviscenesættelse, at jeg måtte have luft for mine frustrationer. Jeg udgav dog ikke indlægget, fordi det ville være for tamt, når jeg ikke havde læst bogen. Det har jeg nu. Jeg gav endda 30 kr. for den. Jeg burde have lånt den på biblioteket. Morten Albæks (ikke længere, red.) nye bog “Generation Fucked Up” er noget af det værste verden endnu har set. Eller, det vil sige, som det også fremgår af Noa Redingtons anmeldelse i Weekendavisen (kræver abb.) og hans ditto kritik i Deadline, er der tale om lunken vin på gamle flasker. Forældregenerationens holdning med at “det-var-meget-bedre-dengang-hvor” og “de-unge-er-simpelthen-så-forkælede” er personificeret i et ellers ganske ungt og moderne individ som Morten Albæk. Han angriber vores generation med en misvækst af en løftet “I-er-ikke-politisk-aktive-i-politiske-partier-finger”. Aldrig har jeg da læst noget så tåbeligt fra en filosof, der aldrig selv har været medlem af et politisk parti. Logik? Nej tak! Borgerligt provokerende uden substans? Yes sir! Desværre har hans medforfatter, modvægt og meddebattør, Rasmus Hylleberg, ikke altid mere gennemslagskraft, så hvor jeg i første halvdel af bogen irriteres over Morten Albæk, så vender min antipati sig i stedet mod Rasmus Hylleberg i anden halvdel. Jeg kan ikke længere huske hvorfor, men jeg tænkte over det lige da jeg læste bogen (det er efterhånden flere dage siden, så forvent ikke dybdegående analyser af mine egne holdninger, som jeg ikke kan huske grundlaget for længere). Selv om deres projekt er meget fint og tiltrængt, så er der ikke meget mere at komme efter, end det, der kan læses i anmeldelserne og i deres indledende udvekslinger i Politiken. Der er ikke nok materiale til en bog, og hvis jeg absolut skulle bruge penge på en bog bygget på e-mail-udvekslinger, så havde de været bedre givet ud på “Michael Laudrups tænder“. Måske jeg kunne have solgt den videre. Hvorom alting er: Der er ikke sandhed (eller blot indhold) i et udsagn bare fordi man 1. pakker det ind i en flom af fremmedord, sat sammen efter behag (Albæk) 2. som en anden god gymnasieelev siger/skriver “som en eller anden sagde i 1912, så … og det er jeg enig i” (Hylleberg) Nu gider jeg ikke bruge mere tid på den bog, selv om min kritik af den egentlig lægger op til, at jeg var mere saglig. Men det gider jeg ikke være. Basta. Anmeldelser: Information, Politiken, Sentura, Flix, Berlingske Tidende (kræver abb.), Jyllands-Posten (kræver abb.) Nu vi er ved det: Kan du se et mønster i dagbladenes profithunger?

I'm pretty much in love with a data. Or, the knowledge we can extract from it. Or, rather, the better decisions that can be made based on said knowledge.I hold a M.Sc in Sociology a MA in Historical Social Enquiry (Social History + Historical Sociology + Global Development), and work as Information Management Lead at the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies. I guess you can call me a Computational Sociologist of Global Development and Humanitarian Action. No less.That's pretty much it, really.

  1. Shevy, jeg kunne ikke være mere enig! Jeg fik bogen til anmeldelse på P1, og jeg kunne simpelthen ikke tygge mig igennem den, så dårlig var den. Så jeg droppede anmeldelsen, og derfor er det dejligt at se at du nu giver udtryk for det som jeg aldrig selv fik taget mig sammen til at sige.

    Mage til overfladisk debatbog har jeg aldrig set. De argumenterer ikke, de henviser ikke til nogen statistikker eller undersøgelser, de kværner bare løs i en pseudo-diskussion der ikke har nogen substans. Det ligner grangiveligt en diskussion for diskussionens skyld, og det er langt under niveau af hvad man kan finde rundt omkring på de bedste weblogs.

    “Generation fucked up” er nok også det tåbeligste navn til ungdommen jeg nogensinde har hørt. Hvad betyder det? Ingenting! Og det er ikke en gang en sammenhængende generation: “Det er generationen, der er født fra begyndelsen af 1970erne og frem til slutningen af 1980erne” – øh…det er helt sikkert en homogen gruppe som man kan udtrykke sig i skamløst gerenerelle vendinger om. Not!

  2. Ahh. Det varmer mit ellers sjældent kyniske hjerte at høre, at andre har samme opfattelse.

    I min iver efter at få lov til at svine dem lidt til, glemte jeg faktisk min pointe med indlægget. Overskriften “Generation Cool” er ikke plukket ud af den blå luft, men var faktisk min pointe. Den glemte jeg så at komme frem til.

    Jeg kan nemlig heller ikke på nogen måde se, at de omtalte aldersgrupper kan generaliseres på samme måde som de gør. Højst kan der tales om, at det handler om at være cool. Og et meget mere sigende ord kan man ikke finde som benævner for så stor en gruppe. Det betyder såmænd kun, at alle gerne vil være et eller andet som de synes om, og som kan give en vis social status. Det er der jo ikke noget nyt i.

  3. Jeg har ikke selv læst bogen og bevæger mig derfor yderst smidigt udenom en kommentar.

    Men jeg er nu endnu engang blevet overbevist om, at der ikke er nogen grund til at læse den.

    Angående Mr. Albæk himself så er han tilsyneladende ikke helt i god jord alle steder.

    På K-forum bliver han pænt præsenteret som “Ã…rets mest irriterende medieperson” http://kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12209

    Jeg hænger lige lidt ud og kigger nærmere på det, der ser ud til at være nogle udmærkede arkiver og linksamlinger.

  4. Hehe. Tak for linket. Havde overset den artikel. Hvor er det rart at se, at andre også hader ham. “fuck ud af medierne asap”. Smukt 🙂

Comments are closed.

%d bloggers like this: