Gammelness

·

·

Eller gammel nisse, om du vil. Jeg er efterhånden gammel. Det kan ses af det faktum, at jeg én aften i byen bruger størstedelen af tiden på at diskutere den kinesiske økonomi med en amerikansk økonom. Hvad værre er, så gav en pige mig i går en øl og undskyldte derefter: “Bare rolig, jeg bager ikke på dig. Jeg er lykkelig gift og har to børn”. Og hun var næsten på min alder. Inden da havde hun kommenteret på Jonas’ og min frisure. Noget a la “I har da vist samme frisør” og “mænd, der barberer sig skaldede, er normalt ved at blive skaldede”. Det er ikke ligefrem raketvidenskab, men det er på den anden side i omegnen af møghamrende røvirriterende at få at vide. Igen. Af en en dobbeltmor. I dag skal jeg så til 22-års fødselsdag. Jeg forventer at de kalder mig gammelfar når jeg træder ind i rummet. Men så kan jeg jo øse af min erfaring over for de små poder. Eller sådan noget.