Klokken 17:00 hentede jeg Lene i centrum, da hun fik fri fra arbejde. Vi gik på Norwegian Blue for at få noget at spise. Rygterne var rigtige. De har god mad, og det er rent faktisk muligt at blive betjent her midt på dagen. I weekenderne forvandler stedet sig til et yderst poppet r’n’b-kødmarked, hvor der står 16-17 årige i kø i baren hele aftenen for at købe billige shots. Det er sådan, vi vil have det. Da vi var færdige med at spise var det endelig ved at være bold-tid, så vi gik de få meter tilbage til Exchange Square, hvor BBC har opsat en storskærm. Permanent. Så kan man sidde der og følge med i Eastenders, og hvad der ellers kommer af populære programmer fra BBC. Vigtigst af alt kan man dog også se EM, og fra i dag bliver Exchange Square også omdannet til Manchester Henman Hill når “The Henmania” bliver skudt i gang med Tim Henmans kamp mod Ruben Ramirez Hidalgo. De er skøre. “Det kan nemt blive hans år i år”. Nå ja, og Spanien bliver europames … nåååh, nej. Nogle mere eller mindre oplagte ting sker bare aldrig. Basta. Efter den velspillede kamp, hvor
England
Wayne Rooney nedsablede Kroatien satte vi os som altid ind i bus 192 mod Longsight, Levenshulme, Stockport. Det betyder, at man kommer ind i en bus, hvor hvide mennesker udgør 10-15 procent af passagererne da Longsight er området hvor de fleste farvede holder til – og et sted hvor gadekriminalitet er reglen i stedet for undtagelsen. Bliv væk når der er mørkt. At køre med sådan en bus er ikke noget problem, med mindre man er en racistisk hvid idiot, der ikke har fået en posefuld grå celler i fødselsgave. Sådan en havde valgt at tage med samme bus som os. Han begyndte hurtigt at provokere en pakistansk knægt på 15-16 år, og sagde til ham at han skulle gå ud af bussen. Behøver jeg sige, at det ikke blev sagt pænt og at ordet “Paki” indgik i hans formulering? Det fik selvfølgelig en del af bussen – især en ældre hvid dame – til at ytre, at det nok var Idioten, der skulle forlade bussen. Men i stedet valgte han at blive ved med at opfordre knægten til at stå af bussen. Knægten kunne fortælle Idioten, at han skulle af i Longsight og at han havde tænkt sig at blive på bussen til de kom dertil. Han fortalte endvidere Idioten, at han skulle være mere end velkommen til at stå af bussen sammen med ham, for hvis han så gerne ville uddele perkerpryl, skulle han være velkommen til at forsøge sig midt i Longsight. Det valgte Idioten så idiotisk nok at gøre. Hvad sker der så? Tjaaa, Idioten fik så mange slag og spark, der kunne blive plads til på hans sørgelige krop, og i dag er han sikkert endnu et tilfælde af “Forbipasserende far til to overfaldet af pakistansk bande”. Idiot.
Så kan han lære det!! Hvorfor hører dette under kategorien “Sport”?!?
Ups. Øhhh … *mosle mosle* … den er da også kategoriseret under “Manchester”. Hvor får du “Sport” fra? Tsk. Det har der da aldrig stået. Du ser da vist syner.
Men jeg tror faktisk, at der er tale om en eller anden fascistsport, hvor man får supermeget respekt for at få tæsk af “en bande” lige smack midt i Longsight. Det skulle i hvert fald ikke undre mig.
Nemli’ ja så kan han lære det!!
Chancen for at Henman vinder på det grønne græs, er vel lige så stor, som Inter tager lo scudetto 🙂 Lige ved og næsten….
Gæt i øvrigt hvem der skal til Air koncert på Train torsdag???
Hey hov, ser mig gerne frabedt, at du sammenligner “never win-Henman” med Spaniens uheldige EM-deltagelse 🙂 Havde de ikke været for 11 dovne portugisere og 11 yderst heldige feta-prinser, havde Spanien været klar til at baske englænderne i kvarten.
Bus-historien: Sørgeligt, yderst sørgeligt.
Flemming: Præcis det! Jeg kunne forestille mig, at der er en del, der skal til koncert? 😉
Jakob: Undskyld. Jeg ved ganske udmærket, at Spanien er et helt fantastisk (ja nærmest uovervindeligt) turneringshold, som ikke selv var skyld i, at de ikke gik videre 😉
Nu vi er ved mors dreng, Tim Henman. Introen til hans kamp i dag på BBC havde Cypress Hills “I Ain’t Goin’ Out Like That” som baggrundsmusik. Modsætninger mødes. Mærkeligt musikvalg til netop Henman … men godt – og titlen er jo nok valgt med omhu. Vil jeg tro.