In Danish

Final countdown

5 timer til Danmark-Italien. Jeg har lidt svært ved at vente. Selv om Danmarks chancer for en sejr ikke er overvældende, så er de der. Italienerne er kendt for at spille under evne (dog ikke i samme grad som Spanien) mens danskerne har det med at hive noget godt op ad hatten. Nogle gange. Sidste gang scorede Danmark ikke et eneste mål under hele slutrunden! Det bliver dog anderledes denne gang. Jon D har været i forrygende form denne sæson, hvilket ikke kan siges om hans kollega i den anden ende, Christian Vieri. Jeg er ligeglad om det bliver kønt, bare vi vinder. Lidt samme indstilling som jeg havde, da vi spillede en omgang fem-på-hvert-hold i den bagende sol i går. Vi tabte, men det var ikke kønt. Win-win situation.

Det samme blev tilfældet i kampen mellem England og Frankrig i aftes. Det var ikke kønt fra englændernes side i anden halveg, og de vandt heller ikke. Jeg havde allieret mig med Lene, to franskmænd, en tyrkisk cypriot, en amerikaner, en waliser og tre englændere på en pub i nærheden. Pubben var fyldt, og jeg tror rent faktisk, at vi var de eneste ikke-englændere til stede. Cedric og Laurents jubel ville ingen ende tage da Frankrig scorede deres mål. Eller … for deres eget velbefindendes skyld valgte de vist at lægge låg på jubelen lidt tidligere end de normalt ville have gjort. De englændere er ikke så gode tabere. Jeg håber dog på, at England mindst når semifinalen. Jeg har aldrig fattet, hvorfor jeg synes om dem, men det gør jeg. Danmark, Italien, England og Spanien i semifinalerne ville være at foretrække. Selvfølgelig med en finale mellem Italien og Danmark. Selvfølgelig med Danmark som vindere. Selvfølgelig ren utopi.

Men for at blive ved aftenes langt vigtigere kamp. Italien er begyndt at spille offensivt fodbold, men med Trappatoni ved roret skal vi nok regne med, at det bliver en meget kontrolleret offensiv. Han er dog garant for, at vores chancer bliver større. Trap vælger næsten helt sikkert at stille op med følgende hold (4-2-3-1):
Buffon – Panucci, Nesta, Cannavaro, Zambrotta – Perrotta, Zanetti – Camoranesi, Totti, Del Piero – Vieri.
Jeg ville i stedet have valgt:
Buffon – Oddo, Nesta, Cannavaro, Zambrotta – Pirlo, Gattuso – Fiore, Totti, Cassano – Vieri

Hvorfor? det skal jeg sige dig.

Buffon, Juventus, er verdens bedste målmand og den næstbedste sidder på bænken. Selv om Toldo har haft en småskidt sæson for Inter, er han stadig klasser over de fleste andre målmænd (og hvem har ikke dårlige sæsoner hos Inter?). Tredjemålmanden, Peruzzi (Lazio), har haft en helt forrygende sæson, selv om han er ved at være en gammel knark.

Panucci, Roma, er og bliver en skidt fodboldspiller. Jeg er stolt af at have Priske til rådighed i sammenligning med Panucci. Han har ingen evner frem ad banen, men det er vist lige nøjagtig det, Trap er gået efter. Han vil have balance. Min røv. Sæt Oddo på banen i stedet, og Italien har både en spiller, der kan forsvare og angribe på højresiden.

Nesta, Milan, er verdens bedste forsvarer. Fænomenalt overblik, teknisk stærk, god i luften og så videre og så videre. Damn, han er god. Har haft en fantastisk sæson ved siden af Kongen i midterforsvaret hos Milan.

Cannavaro, Inter. Cannavaro har af gode grunde haft en kedelig sæson. Det er ikke nemt at være Interspiller (det har det i hvert fald ikke været de sidste 15 år). Han er dog en af de bedste i verden, og han spiller klart bedre på landsholdet end på klubholdet. I top-5 over forsvarsspillere i verden.

Zambrotta, Juventus, har det meste af sin karriere været midtbanespiller, men Lippi fik ham omskolet til venstre back. I starten var han, naturligt nok, lidt flakkende, men i løbet af dene sæson viste han sig at være rigtig rigtig god. Mest frem ad banen, men i det defensive har han også en del kvaliteter. Han bliver nok nødt til at tage en del af skylden for Juves elendige forsvar i denne sæson, men han trods alt været deres bedste mand.

Perrotta, Chievo, er en af de irriterende spillere, der ikke kan løbes træt. Han har dog aldrig set skyggen af noget der kunne minde om kreativitet, men kæmper for holdet i alle minutter alle steder på banen.

Zanetti, Inter. Se Perrotta. Vi er ufatteligt heldige med, at Trap holder fast i disse to boldmongoler. Den dybe playmaker Pirlo og den evigt kæmpende Gattuso er langt stærkere end disse to. Pirlo er en tidligere 10’er, der spiller på den defensive midtbane, hvor han får støvet overraskende mange bolde op, som han ALTID får spillet videre (gerne i en målgivende aflevering). Han er desuden en fantastisk dødboldsspecialist. Han er lige blevet kåret til den bedste i fire kategorier i den forgangne sæson i Seria A: “He is the best in terms of passes played (2589), for ball possession (123 hours played and 39 minutes), for successful balls (661) and successful passes (2093). It means that Pirlo plays nearly 90 balls per game, holds possession for four minutes per game, plays 20 useful balls per game and produces 65 successful passes per game in Serie A with Milan.”. Gattuso besidder helt sikkert ikke de samme evner, men vinder flere bolde end både Zanetti og Perrotta. Desuden er hans pasningsspil en kende bedre end i hvert fald Zanettis: “In fact, Rino [Gattuso] is a far preferable choice for midfield digger compared to Cristiano ‘Yellow Card’ Zanetti, a man with an infinitely worse disciplinary record and quite frankly not much improvement on his passing”. Den uvidende vil mene, at Gattuso er for sindssyg, men det er nok fordi den uvidende ikke kender Zanetti, som er langt værre. Zanetti spillede kun 18 kampe i Serie A i år og samlede 8 gule kort op. Gattuso spillede 33 kampe, men fik kun 2 gule kort. To gule kort til en midtbaneoprydder på en hel sæson er endda lidt! Han er nærmest en helgen. Til sidst skal siges, at Pirlo var på årets hold i Serie A og at Gattuso var udskifter. Hverken Zanetti eller Perrotta var i nærheden.

Camoranesi, Juventus, har heller ikke haft nogen fantastisk sæson, hvilket Fiore (Lazio) har. Fiore var på årets hold som offensiv midtbanespiller i højre side, men det er den meget svingende argentiner Camoranesi, der får lov til at spille pladsen på det italienske landshold. Tak Trap.

Totti, Roma, er på vej til at blive den bedste fordboldspiller i verden – hvis ikke han er det allerede. Mere gider jeg ikke skrive.

Del Piero, fra Juventus har aldrig spillet en god slutrunde, og har, lige som flere af de andre Juventusspillere, en tendens til at blive skadet. Det holdt ham også ude fra flere kampe i denne sæson. Trap vælger dog næsten helt sikkert at starte med ham inde i stedet for det fantastisk talentfulde problembarn Cassano (Roma). Cassano er bedre end Del Piero i øjeblikket, men sidstnævnte har selvfølgelig masser af rutine at bidrage med.

Vieri, Inter. Av. Målmaskine. Italiens klart bedste tank-angriber.

Danmark har helt klart en chance, men en gennemgang af vores spillere ville være en dum idé. Vores hold er simpelthen ikke bedre end Italien spiller for spiller, men Traps mærkelige idé med at offentliggøre sin mærkelige holdopstilling lang tid før kampen, kan nemt have åbnet op for noget uro i den italienske lejr. Tak Trap. Den danske opstilling er som altid hemmelig til sidste minut, men med Morten Olsens snak om overraskelser skal der satses fra min side. Derfor går jeg efter følgende opstilling (4-2-3-1):
Thomas Sørensen – Christian Poulsen, Martin Laursen, Per Krøldrup, Niclas Jensen – Thomas Helveg, Claus Jensen – Martin Jørgensen, Jon Dahl Tomasson, Dennis Rommedal – Ebbe Sand.

Forvaret: Christian Poulsen er vant til at spille højre back i den tyske bundesliga, mens Laursen og Krøldrup har større chancer mod kolossen Vieri end lille skrøbelige og langsomme René Henriksen.

Midtbanen: Jeg tipper desuden, at den største overraskelse kan være, at Claus Jensen bliver brugt som dyb playmaker – nøjagtig som jeg mener, at Pirlo burde gøre for Italien. Så kan Helveg bruge noget krudt på at løbe efter Totti. Det er mere end nok arbejde for én mand. Jørgensen og Rommedal har ret gode chancer over for Panucci og Zambrotta.

Angreb: Tjaaa. Ingen egentlig overraskelse der.

I’m pretty much in love with a data. Or, the knowledge we can extract from it. Or, rather, the better decisions that can be made based on said knowledge.

I hold a M.Sc in Sociology a MA in Historical Social Enquiry (Social History + Historical Sociology + Global Development), and work as Information Management Lead at the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies. I guess you can call me a Computational Sociologist of Global Development and Humanitarian Action. No less.

That’s pretty much it, really.

  1. Fryd at England tabte i går. Når de ikke vil spille fodbold, så bør de heller ikke vinde kampene. Kan dog godt forestille mig situationen med de franske venner 😉 – temper, temper..

    Du burde næsten være italiensk landstræner, dog trækker det ned at du henter ekspert-bistand hos en kvinde – det må kunne gøres bedre. 😉

    God kamp i aften

  2. Ja, de fortjente ikke at vinde efter deres præstation i anden halveg. Mht. det italienske landstrænerjob, så ville jeg sikkert acceptere, hvis de ringede og sagde buena sera efter danmarks sejr i aften. Sidst men ikke mindst må du altså ikke messe rundt med Susy Campanale, hun er ALT for cool … øhhh … hrmm … selv om hun er kvinde 😉

    Hvad med mit bud på en dansk opstilling? You like? You believe? No?

  3. 2 timer (trille trille tommeltot)…

  4. Meget fornuftigt, dog så jeg gerne Løvenkrands i stedet for Rommedahl. Ikke fordi jeg er på det hold, som kræver Dennis sat af holdet. Synes faktisk at han gør det ganske fornuftigt. Men synes at Løvenkrands er lidt overset og burde starte inde… Han er vel lidt mere nærkampsstærk i forhold til Dennis, det må være min begrundelse.

    Ang. suzy, så ved hun sikkert en hel masse om italiensk fodbold. Men Italien må da have nogle guruer, som det er tilfælde i Spanien. (dog ofte hænger deres meninger sammen med at de enten arbejder på Madrid-aviser eller Bcn-aviser) Men dygtige er de, de førstnævnte i hvert fald;)

Comments are closed.

%d bloggers like this: