Guardian havde i dag en (lang) artikel med geezeren over alle geezere, Mike Skinner (aka The Streets). Grunden til at han nu igen er fremme i medierne, er, at hans nye album, “A Grand Don’t Come For Free” udkommer d. 10. maj. Jeg bestilte albummet for et par uger siden og går og venter på det med et barns naive tro på, at det at få en ny ting kan rydde alle problemer af vejen. “Far ved godt, at han kom og hentede dig i børnehaven fire timer for sent fordi han skulle have bajere med gutterne efter arbejde, så du skulle stå ude i torden- og haglvejret helt alene, men her er en ballon”. “Neeeeeej, tak far. Du er den bedste i heeeeeeeele veden”. Når bare jeg får den cd, så skal alle mine opgaver nok skrive sig selv og mine økonomiske trængsler forsvinder som dug for solen.
Øhhh … hvor kom jeg fra? Hmmm … nååååååå, ja, artiklen med Mike Skinner. Som det ofte sker i både Guardians artikler og i Skinners tekster, så er der masser af lækre passager, men det er også en lang sag at komme igennem (især hvis man ikke er fan af The Streets, selvfølgelig). Her kommer derfor en forkortet udgave.
Artiklens forfatter prøver på at forklare stilen på The Streets’ gamle album, “Original Pirate Material”:
Og det er der jo megen sandhed i, lige som der ganske givet er i hans beskrivelse af det kommende album:
Hvis man skal dømme ud fra den første single fra albummet, “Fit But You Know It” (musikvideoen kan ses gratis på hans hjemmeside sammen med en masse andet godt stads), er der i hvert fald lagt i kakkelovnen til endnu et super-album. Med et meget catchy omkvæd er han sikker på at få endnu et af de hits, han også havde på sit første album. Sjovt, men stadig klubvenligt:
even though I would like to.
I think you are really fit.
You’re fit but my gosh, don’t you know it.”
Det er noget af det fedeste ved The Streets – han har det med at tage sig selv og andre lidt mindre højtideligt end vi er vant til at se fra stjernernes side. Det gøres endda meget tydeligt i interviewet, hvor han forklarer om sit forhold til alkohol, efter han opnåede stjernestatus:
Der var ret fede numre på det første album, du må lige komme med en tilbagemeldning, når du hører det nye.
Endelig ret grineren med hans kommentar til sidst(I did go a bit George Best for a while)
ALLE numrene på den gamle cd var geniale, såmænd. Jeg skal nok komme med en melding når jeg får det nye album, men jeg vil gerne indrømme at jeg er lidt forudindtaget 🙂