Jakob har taget en test om brug af internet, og jeg vil selvfølgelig ikke stå tilbage. Det viste sig, at jeg er en afbalanceret net-bruger, hvilket jeg da godt kunne have fortalt dem uden at svare på deres intetsigende spørgsmål. Hvad siger du eksempelvis til dette spørgsmål: Du har fået ondt i øret – ikke alvorligt, men alligevel nok til at du gerne vil have at vide hvad det er – hvad gør du? 1. Jeg tjekker samtlige sundhedssites for at læse om symptomer og mulige sygdomme, derefter tjekker ejg ventelisterne på operationer på landets sygehuset. 2. Jeg tager til lægen med det samme. 3. Jeg går på nettet og finder ud af at de symptomer jeg har, er harmløse, så jeg beslutter mig for at vente en dag eller to for at se om det aftager, ellers tager jeg til lægen. Er der virkelig ikke andre muligheder i den situation? Hvorfor ikke have muligheden “Jeg venter en måneds tid eller to, hvorefter jeg bander højt og går til lægen”. Mange andre muligheder burde også være nævnt. Jeg valgte den sidste, og det er sikkert det svar, der mere end noget andet gør, at jeg er en afbalanceret net-bruger. Vorherrebevares. Jeg har faktisk lidt svært ved at se mig selv rode rundt på nettet efter en løsning på mine problemer med ørerne, men svar to er endnu mere utænkelig. Til lægen med det samme. Ha! Jeg er sgu da en mand – hvilket vil sige, at skavanker er noget der er kommet for at blive – ikke for at blive helbredt. Deres samlede dom over mig: “Du er typen som ved, at internettet kan bruges til at gøre hverdagen en smule lettere. Men du er ikke overforbruger. Din verden foregår stadig primært i virkeligheden – du supplerer den bare med lidt virtuelt krydderi. Du sparer tid ved at gå på internettet og kan godt lide friheden i at kunne komme i kontakt med hele verden når du vil. Indimellem kan det måske være meget sjovt for dig at bevæge dig lidt længere ud på nettet – bare for at se hvad der sker.” “Bare for at se, hvad der sker”. Igen må jeg le. Jeg ved godt hvad der sker når jeg smutter forbi forskellige sider. Det er derfor jeg gør det. De får det til at lyde som om, at internettet er en eller anden grænseoverskridende adventure-sportsgren, hvor jeg til enhver tid kan slå mig selv fordærvet. Not gonna happen.
I ro med mig selv (og computeren)
31 March, 2004 • 2 minutes of reading
About The Author
René C. Nielsen
Sociologist, social designer, and social change consultant usually dabbling with some combination of social innovation, strategy, computational social science, and systems thinking.
Det var dog den vamleste gang hippiebavl de kan fyre af som konklusion…
Bull’s eye, Ricco.
Jeg har desuden tænkt over, at hvis en eller anden person (lad os kalde ham John) virkelig er et rystende nervevrag hver gang han sætter sig foran en computer, så burde de nok ikke opfordre ham til at udforske det noget mere. Måske John trænger til professionel hjælp i stedet for mere netbank og flere e-mails. Jeg vil endda gætte på, at han også er rimelig angst hvis han skal i en “rigtig” bank, endsige uden for døren. Drop jeres halal-konklusioner og lad folk bestemme selv, om de vil (tør!) benytte sig af computerens glæder. Som om.
LOL. Mon der er en eller anden psykolog, der har haft en finger med i testen? Det er da for langt ude.
Jeg svarede “forkert” på alle spørgsmålene og fik dette:
Det er jo ikke ligefrem fordi, du er den mest udfarende hvad internettet angår. Du ved hvad du har, og føler ikke, at du behøver at bruge internettet til noget. Det er jo gået godt uden, indtil videre. Men internettet kan måske gøre din hverdag lidt lettere, hvis bare du tør springe ud i det.
Man behøver ikke overdrive et internetforbrug, men som du har det nu, underdriver du det næsten.
Hvis du er bange for at bruge internettet, så drop angsten og få hjælp til at bevæge dig ud i nogle små projekter – for eksempel net-banking. Så behøver du ikke rende i banken, men kan ordne det hele hjemmefra. Held og lykke.
Drop Angsten!