Dagens papirudgave af The Guardian var en af de bedste i lange tider. Selvfølgelig kan man finde den normale dybdeborende og seriøse journalistik, men sørme om ikke man får en gratis 68-siders Formel 1 optakt – intet mindre end den definitive guide til Formel 1. Se, det er jo noget der kan bruges. En af de morsomste indslag i det lille hæfte er Harry Pearsons “The Racy Imagery of the Cranial Waggle”, som er et yderst ubrugeligt, men morsomt, mini-leksikon over nogle af sportens udtryk. Noget vi danskere kender til på grund af Kiesas lille eventyr hos Minardi sidste sæson er udtrykket “tail-end charlies”. Tail-end charlies er en betegnelse for de to teams, der notorisk ligger sidst hver eneste gang – Jaguar og Minardi. Derudover kan Damon Hills artikel om engelsk motorsports lange udsigter efter en verdensmester helt klart også anbefales. Det er altid opløftende at høre om 😉 Det helt opløftende ved dagens Formel 1 dosis er dog mest af alt, at der vistnok er udsigt til at jeg kan følge løbene på ITV, som har en rigtig god side om F1. Nu kan jeg slet ikke vente til det bliver lørdag nat klokken 3:00 (hedder natten efter lørdag ikke lørdag nat? Eller er det søndag nat? Hmmm…) Uhhh, og kvalifikationen natten til lørdag. Uhh, og træningsrunderne.
The Racy Imagery of the Cranial Waggle
1 March, 2004 • 1 minute of reading
About The Author
René C. Nielsen
Sociologist, social designer, and social change consultant usually dabbling with some combination of social innovation, strategy, computational social science, and systems thinking.
det hedder lørdag nat. Eller MEGET tidligt søndag morgen