Børn larmer. Det lyder til, at en af vore naboer har fået sig et trommesæt. Ihhhh, hvor dejligt. En anden unge hyler. Hvorfor larmer de sådan – det gjorde jeg da ikke, da jeg var barn. Måske mest fordi jeg ikke måtte få et trommesæt, men alligevel. Det her bliver faktisk måske værre end naboens barn i Skrågade, der absolut skulle spille trompet hver eneste aften. Jeg tror dog, at det dengang var faren, der tvang ham – det tror jeg ikke om trommeslageren. Jeg nægter kategorisk at tro, at noget voksent menneske ville tvinge sit barn til at spille trommer. Måske jeg skulle finde gryderne og grydeskeerne frem og se, om jeg kan overdøve ham. Jeg var faktisk en ret proper grydebanker tidligere.
Børn!!!
14 February, 2004 • 1 minute of reading
About The Author
René C. Nielsen
Sociologist, social designer, and social change consultant usually dabbling with some combination of social innovation, strategy, computational social science, and systems thinking.
Hmm… jeg har ikke hørt til noget trompetspilleri fra naboen. Tror du ikke du hallucinerer?
Det var før din tid, unge mand. Det var i den lejlighed som Mille og Jesper bor i nu. Jeg håber ikke, at Jesper begynder med sådan noget. Knægten spillede julesalmer året rundt, hver aften fra 19:00 til 20:00. Jeg er sikker på at Jesper ikke ville være i stand til at spille en julesalme, om så det var på et keybord, der kunne programmeres til det. (undskyld Jesper, men det er jo såre sandt)
Okay, så har han godtnok spillet højt, for der er en lejlighed imellem vores og Jespers… Unger!