Man skal lytte til elefanterne. Det siger min i ekstremt grad inspirerende og kløgtige kollega, Anna Ebbesen, og hendes åbenlyst næsten lige så fantastiske medforfatter, Astrid Haug, i hvert fald i “Lyt til elefanterne – Digital kommunikation i praksis“. Som hjælpende hånd i udarbejdelse af deres ekstremt læseværdige blog, “Digitale tanker“, var jeg en af de heldige, der fik en udgave af bogen samtidig med anmelderne. Og den slags kvitterer jeg da gerne for. Med en totalt partisk og i skræmmende grad rygklappende anmeldelse. For jeg er glad for bogen. Meget glad for bogen.
Budskabet
Først og fremmest er budskabet – at lytte til elefanterne – ramt lige i øjet. Det drejer sig om at lytte efter, hvor flokken bevæger sig hen, og indrette sine egne bevægelser efter det. Med det kommer eviggyldige social media-rådgivningsklassikere som “tal med kunderne/brugerne/medlemmerne/whatever hvor de er – forvent ikke, at de kommer til jer” og “hvad der er det rigtige forum i dag, er måske ikke det rigtige forum i morgen”. Og det er (desværre) stadig nødvendigt at sige, når målgruppen er en helt almindelig organisation, en helt almindelig virksomhed eller et helt almindeligt politisk parti. Helt almindelige alt muligt kender nemlig kun nogle af platformene – og aner ikke hvordan de skal benytte dem strategisk. Det lærer de her.
Og bogens målgruppe bliver netop sat i ramme fra første færd. Digital kommunikation handler om mennesker – ikke om teknologi. Og det er selvfølgelig det eneste rigtige fokus, når man skal tale med kommunikationsfolk fra de ovenfor nævnte målgrupper. Tænk nye medier som et trin op ad stigen; som et væld af nye muligheder – ikke som et farligt nørdeunivers, hvor alt er fremmed. Det er stadig blot kommunikation. Du skal bare huske at målrette den. Som det altid har været, men som alt for få husker, fordi det er så nyt og fremmed det hele.
Styrkerne
Bogens klart største styrke er, at det pibler op fra undergrunden med gode cases, hvor de fleste kommunikationsfolk må kunne relatere deres egen organisation til de beskrevne. Og ikke nok med, at der er masser af cases – der er tilpas mange informationer om de forskellige cases til at også folk som mig lærer noget. Jeg kendte ikke engang FOA-eksemplet og der er masser af nyt for mig i praktisk taget alle cases. Det styrker også mit arsenal, når jeg skal rådgive vores kunder. Det må betyde, at selv samme kunder vil kunne få en masse ud af denne bog. Og det er det, bogen vil.
“Lyt til elefanterne” er i mine øjne et helt fantastisk bud på en bog til alle de organisationer og virksomheder (og de er stadig alt for mange), der har berøringsangst overfor nye medier og det eksplicitte kontroltab. Først og fremmest er kontroltabet et faktum, lige meget om du gør det eksplicit eller ikke – og der ud over er det slet ikke så farligt. Det viser bogen til perfektion. Giv den derfor til dig selv, til dine venner og til alle de kommunikatører, du har i dit netværk. Og alle andre, der synes at Twitter, Facebook eller noget helt tredje er tidsspilde. Det er kun tidsspilde for dem, der ikke har noget at bruge det til (sic).
Svaghederne
Ingen. Bogen gør, hvad den skal, og gør det ekstremt godt. Det har jeg vist allerede sagt. Så køb den nu bare.
Obducer elefanterne
Når alt det er sagt, så har jeg selvfølgelig nogle kommentarer, nu da målgruppen er nogle andre end mig, dig og dine, kære læser. Du læser nemlig renecnielsen.com og er derfor med på de nye mediers frontlinje. Derfor forlader vi bogens målgruppe og går videre til min. Jeg så nemlig gerne en toer, et appendix eller et bind to. Jeg ville kalde toeren for “Obducer elefanterne“. Jeg håber i øvrigt, at Anna og Astrid rent faktisk skriver den, for jeg ved, at i hvert fald Anna har den fornødne viden til også at komme med lange tekniske, teoretiske og analytiske forklaringer. Og dem er der selvsagt og heldigvis ingen af i “Lyt til elefanterne”. Men hvis Anna rent faktisk skrev dem, ville jeg være den første til at læse med. “Obducer elefanterne” har tre fokusser (det hedder det da, ikke?).
1. Teknologi som ven
Modsat hvad man bør fortælle kræsne kommunikatører er teknologi rent faktisk vigtig. Teknologien er at sidestille med en deltager i samtalen, og er derfor enormt vigtig at tage med i regnestykket. Når man skal overbevise organisationer og virksomheder om at åbne op, tage samtalen, agere socialt og så videre, som bogen gør bedre end noget andet, vi har set i Danmark, bør man ikke italesætte det. Men det er af kolossal relevans, når man langt om længe får lov til at lave en social mediestrategi for selv samme organisationer og virksomheder.
I bogen benytter forfatterne en model med kommunikationens fire faser. Det er en model, jeg har set og benyttet flere gange (den er trods alt udviklet af Anna og vores chef, Bo Juni).
Det er især hvis man finder det strategisk opportunt at entrere fase 3 og fase 4, at platformen, værktøjet eller teknologien begynder at spille en stor rolle. Det skal være en medspiller; en deltager i dialogerne. Derfor er den EKSTREM vigtig. Alt kan ikke bygges i Sharepoint/MOSS, den efterspurgte socialitet kan ikke nødvendigvis skabes ved at skrive en kommentar, uploade et billede eller embedde en video fra YouTube. “Obducer elefanterne” fortæller derfor læserne, at det ikke er ikke nok at være, hvor brugerne, kunderne eller medlemmerne er. Deres behov, bevæggrunde og følelser skal understøttes af teknologiske, handlingsunderstøttende foranstaltninger. Brugerne skal ikke kun være venner med hinanden, men også med softwaren og algoritmerne bag. Teknologien skal tage dem i hånden. Netop derfor er fase 4, den strategiske platform, netop en platform, som er strategisk. Bind II skal derfor indeholde en gennemgang af forskellige teknologiers – eller rettere websites’ – muligheder og begrænsninger.
2. Nichenetværk
I forlængelse af teknologi som ven, ville jeg gerne se en introduktion til nichesites og især nichenetværkenes mange fordele. Og især hvorfor det for mange organisationer og virksomheders vedkommende giver sindsygt god mening at benytte sig af eksisterende nichesites eller selv bygge nogle. Et nichesite har en meget mere stramt defineret (og dermed ofte bedre) defineret målgruppe end de store sites. Det er derfor ikke alle elefanterne, der skal følges. Det siger forfatterne også. “Indkreds din målgruppe” er netop et af deres vigtigste budskaber.
Desuden har de flere cases med netop nichenetværk. De bliver bare ikke italesat som sådanne (igen med god grund). Desuden er de omtalte nichenetværk alle hjemmefabrikerede, så jeg mangler en gennemgang af fordelene ved at benytte andres nichenetværk til både reklame, markedsføring og selvfølgelig til relationsopbygning og -vedligeholdelse. Men lige så vigtigt er det at sige, at opbygningen af eget socialt netværk ikke er så uoverskueligt, som det lyder, og at denne form for elefantpiskning også kan virke. Hovedreglen er at følge elefanterne, men andre gange er det nu engang også en god idé at give elefanterne et ordentlig rap over snablen med 30.000 volt og hente dem hen til egen boplads. En generaliserbar analyse af, hvornår det giver mening, og hvornår det ikke gør, hører så absolut til Bind II.
3. Realtidssocialitet online
Vi har længe talt om “sociale medier” (længe i internet-år, that is). Så længe, at vi er ved at være lige så trætte af det, som vi er af “web2.0”. Problemet er blot, at socialiteten ikke engang har toppet endnu. Vi har masser af teknologier, der understøtter nogle specifikke sociale handlinger, men den “socialitet” (i meta-forstand) som omdrejningspunkt er stadig en sjældenhed. Vi taler ofte om “det sociale objekt”, som skal være til stede i et socialt medie, for at brugeren har noget at bruge det til. Delicious har bookmarks som socialt objekt, Facebook har venskab som socialt objekt, MySpace har lige som last.fm efterhånden mest af alt musik som socialt objekt, radikale.net har politikudvikling som socialt objekt og så videre. Det sociale medie med socialitet som socialt objekt venter derimod på især (videounderstøttede?) real-time-teknologiers øgede udbredelse, hvor socialiteten foregår som offline: en evig redefinering af relationer, hvor identiteten og/eller den objektiviserede/generaliserede identitet er det sociale objekt.
Identitetsopbygning online er enormt meget nemmere manipulerbar online end offline. Social handlen er bygget op om gestikulationer, ansigtsudtryk og alt det, vi kun er på vej til at få hevet online med video- og real-time-teknologier. Handlinger rettet mod både sociale relationer og mod en ukendt andet. Det svært definerbare skel mellem offentligt og privat vil blive ved med at blive skubbet, og det er enormt vigtigt, når organisationer og virksomheder skal manøvrere online.
Realtidssocialitet online er langhåret snak og hører derfor ikke til i “Lyt til elefanterne”. Men i “Obducer elefanterne” vil jeg læse om det. Jeg trænger nemlig – som rigtig mange andre, i øvrigt – til at blive meget klogere.
Det er en super bog, som jeg helt havde glemt. ..jeg havde nemlig ogås lyst til at blive kloger 🙂
God weekend og tak for et godt site.