In Danish

Mikroblogginglarm er også larm

Larm er utrendy. Så meget fortæller Lars Damgaard Nielsen cirka, når han skriver på Kommunikationsforum, at “Mikroblogging er utrendy larm“. Og det kan han jo umiddelbart ikke have ret i. Heller ikke når man tænker sig om. Men han skriver det nu alligevel. Og jeg vil, som også Mikkel Marius Winther gør det i sit indlæg “Et forsvar for mikroblogging“, komme med en lidt længere kommentar. Dybest set fordi det som just skrevet ikke ligefrem har meget på sig. Hvis det betyder, at jeg også kan få påduttet Annas skarpe kommentar, har jeg opnået en del. Hun skriver:

Alt i alt en glimrende reklame for dig selv, dine feeds og din egen evne til selvrefleksion – helt efter tiden og tendenserne. Godt gået! 🙂

Min største anke er, at ja gu faen er der larm til stede indenfor mikroblogging. Lige som alle mulige andre former for larm. Og det er her, vi skal tilbage til noget så efterhånden tudsegammelt i det brugergenererede indholds historie som mantraet “tag and filter, don’t sort”. Lars’ kritik er med andre blot gammel vin på nye flasker. Eller gammel kommunikationsovervældethed på nye medier.

Bloggingen blev allerede for allerhelvedes længe siden klandret for bare at være larm i mediehavet. Bloggere er navlepillende hverdagsreferenter, som ikke burde have lov til at forpeste internettet med alt det svulstige og ligegyldige indhold. Granted, det er noget af det, men lad så være med at læse det. Enters feedreaders. Og derefter Taggedet blogkategorier. Og feedfiltreringsmekanismer. Og såvidere. Og husk, andre kunne finde på at have en anden holdning og måske nyde at læse det, du forbinder med larm.

Og har vi egentlig ikke også hørt det før bloggerne kom frem fra deres CPUuler med cola og pizzabakkerne flyvende omkring sig? Jo, forresten:

  • Også e-mail-indbakken har fået nogle hug. “Jamen man kan jo ikke overskue det hele”. Enters først mapper og senere med GMail tags. Tadadaaaa.
  • Jamen så mobiltelefonen, da. Hvis man har sådan et monstrum, kan folk jo ringe hele tiden. Aldrig kan man være i fred. Enters lydløs. Enters sluk. Enters lade blive hjemme. Og nej, det viste sig forresten også, at dem, der ejer en mobiltelefon, men ikke vil tale i den hele tiden, ikke … taler i den hele tiden.
  • Der er også dem, der ikke går uden for en dør, fordi folk har det med at tale til dem i bussen eller på fortorvet. Enters privatbilisme. Nåjaja, ok, mit argument er ved at være feset igennem.

Så: Filter, don’t sort. Facebook som var hovedskurken i Lars’ indlæg gør det også muligt. Både at fjerne alle statusopdateringerne, kun tilvælge eksempelvis event-updates eller hvad man end kunne ønske sig. Og så er det desuden muligt at sortere de mest støjende helt fra. Også uden at droppe dem som Facebookven:

  1. Lav en gruppe med dem, du gider høre på (klik på Edit-linket):
Opret gruppe

Opret gruppe

  1. Giv gruppen et navn og tilføj spæææændende personer:
Fyld mennesker på

Fyld mennesker på

  1. Filtrer:
Brug filtret!

Brug filtret!

Og for lige at komme tilbage til Lars’ titel “Mikroblogging er utrendy larm”, så er det helt skudt ved siden af. Mikroblogging er trendy. At kalde noget for utrendy er velsagtens artiklens mest utrendy indhold. Larm er til gengæld larm og vil altid være det. Med mindre man tænker på støj. Men det er en helt anden sag.

Og, nå ja. Når der bliver skrevet dobbelt som meget om facebook, så er følgende altså meget misvisende: “Faktisk deler Facebook og Twitter ifølge analyseværktøjet Nielsen Buzz Metrics næsten opmærksomheden mellem sig på sider med brugergeneret indhold”.

I'm pretty much in love with a data. Or, the knowledge we can extract from it. Or, rather, the better decisions that can be made based on said knowledge.I hold a M.Sc in Sociology a MA in Historical Social Enquiry (Social History + Historical Sociology + Global Development), and work as Information Management Lead at the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies. I guess you can call me a Computational Sociologist of Global Development and Humanitarian Action. No less.That's pretty much it, really.

  1. Tak for den gode brugerguide til filtrering i strømmen, Rene 🙂 Min kommentar til Lars Damgaard Nielsen indlæg går mest af alt på, at hans meta-form – et blogindlæg med indbyggede irriterende statusupdates for at signalere, at han er lige så forfærdelig/menneskelig, som dem han ville ønske, at han kunne filtrere sig væk fra – alt i alt er en stor omgang meta via selvreflekstion, distance og ironi. Og den slags – jeg er sej, fordi jeg kan se, at det vi gør er dumt, haha- er jo pænt oppe i tiden. Kobler man det til, at han samtidig får flashet alle de netværk, han er på, får man krydret formen med lidt personlig branding og potentiel netværksudvidelse
    Indholdsmæssigt? Tja. svarer det ikke til Wireds læggen bloggen i graven fordi det er blevet folkeligt? Måske er den gode Lars blevet skræmt over, at han ikke længere er alene med de nyeste net-gadgets?
    Indhold + reklame + form = ekstremt tidstypisk, og det er da ret godt gået! Tror min gamle dansklærer fra gymnasiet, var blevet helt høj ved synet af en sådan "tids-beviser".
    Men dejligt at se, at indholdet kan få dig op af stolen og over til bloggen! Når nu jeg blot forholdte mig tidstypisk distanceret til sagerne 😉

Comments are closed.

%d bloggers like this: