Tordendragen er en slags fri

Vi skriver 2008 (ok, det er en sandhed med modifikationer. Mange skriver slet ikke og mange skriver noget helt andet. Men som et illustrativt værktøj virker sådan en indledning bare tilpas journalistisk handikappet), men først nu er det bhutanesiske folk blevet udstyret med demokratiske rettigheder.

Nå, men hvorom alting er, så har der nu været valg i det lille kongedømme Bhutan (dvs. meget lig Danmark i geografisk omfang – under halvt så mange indbygere). Hvorfor det er vigtigt, at Bhutan indfører demokrati? Det er det fordi det er en fucked up stat, faktisk. Fattige som ind i helvede (omend sidstnævnte sted måske nok egentlig må huse de fleste af verdens rigeste mennesker) og klemt inde mellem superstaterne Kina og Indien (hvor relationerne med Indien ikke overraskende har været og er klart bedst). Så er der ikke megen regional suverænitet at komme efter, hvis man er et lille buddhistisk land med en hypermagtfuld konge, der mestendels har nok i at ty til intern muskelspilleri. Og ja, så har det været ufedt (ja faktisk herrenederen) at være nepalesisk mindretal.

De senere år er tordendragen jo altså så fløjet fluks mod demokrati. I 1999 fik bhutaneserne for eksempel lov til at se tv. Hvis de havde råd, selvfølgelig, men introduktionen af tv og internet må dog siges at være et demokratiseringsskridt af de større uanset antallet af tv-seere og internetbrugere. Samtidig valgte kongen endda at sige, at det dersens folkevælde var ham så kært, at han ville give magt til regeringen. Jæs. Ministrene skulle pludselig bestemme og så kan man kalde landet for et konstitutionelt monarki. Igen ligesom Danmark.

Nu er der så reelt demokrati. Eller … så reelt det nu engang kan blive, når man har en allerhelvedes lykkelig befolkning, som skider på materiel lykke og i stedet hengiver sig til den åndelige af slagsen – og kongens altoverskyggende ord. En befolkning som i vidt omfang slet ikke forstår hvorfor kongens ord ikke er godt nok. Hvad er så meget bedre ved demokrati?

To partier mentes at have en chance for at vinde valget. De havde ca. samme ideologiske grundlag. Kongens. Det mest royalistiske parti vandt (højst overraskende – og kanske en snas korruptionsintenderende) hele 44 ud af 47 sæder i parlamentet. Det andet “store” partis leder er kongens onkel. Forvirret over budskabet? Ja tak.

Demokrati blev ikke bygget på en dag.