Social software er mange ting. Ofte socialt. Altid temmelig software. Jeg har tidligere skrevet, at jeg havde fået kontakt til personer, jeg ikke havde hørt fra meget længe. En af dem er min tidligere udlejer fra min tid i Manchester, Sarah.
Sarah er forbandet kool og faktisk også en ganske hot lille bangladeshi kreatøs, som havde været i Vejle for at spille noget musikværk engang. Det foreslog jeg hende at lade være med at gøre en anden gang. Mens jeg boede i hendes lejlighed, spillede hun allerede en del musik, som jeg fik lov til at høre. Hun sendte dog aldrig den brændte cd, hun lovede, hun ville sende. Jeg havde til gengæld lovet, at jeg ville kigge forbi til en af hendes spoken-word-sessioner på Contact Theatre.
Via Facebook har vi nu genoptaget kontakten, og opkomsten af MySpace i mellemtiden gør, at hun nu kan høres uden at hun skal tage sig sammen til at sende skidtet.
Hun kan ikke overraskende findes på /sarahsayeed og hun har desuden også en StarNow-profil. Et for mig hidtil ukendt fænomen, men det er ganske åbenlyst heller ikke et sted for mig…
På MySpace synes jeg især “Black Is” er cool. Det andet sødsuppesoul er ikke helt min hjemmebane. Men jeg ved jo, at hun har mere smack-in-your-face-white-boy-hip-hop på sine demotapes, så jeg vil lobbye lidt for mere af den skuffe. Giv det et lyt, hun er tilpas sød/vred til at det kan blive lidt større end ingenting.