Nå jaja, Ansigtsbog er måske ok … så

·

·

Som jeg tidligere har nævnt, har jeg været ret tilbageholdende med at rode rundt med profiler på MySpace, Facebook osv. Hvad [bandeord] skulle jeg dog bruge det skidt til? Altså, hvis jeg skal socialisere med bekendtskaber, er det vel bare at sende en e-mail. Jeg er interwebsk omnipotent, så jeg skulle være til at finde.

Men men men. Nogen skrev til mig, at jeg da for [nyt bandeord] snart måtte tage mig sammen og oprette en profil på Facebook (hvor mange heldigvis er på vej hen fra lorte-MySpace). Som befalet, så accepteret. Og sørme om ikke jeg allerede har fået kontakt til tre personer, jeg ikke har hørt fra i et par år. Nu siger du jo nok: “Men havde du så lyst til at høre fra dem?” og ja .. svaret er faktisk ja. Jeg aner ikke hvorfor, jeg ikke havde taget mig sammen til at skrive eller ringe til dem, men det havde jeg altså ikke. Tak Facebook.

Det jeg prøver på at sige, er, at du også lige så godt kan lave profilen med det samme. Hvis jeg skal sælge ud af mine principper, skal du også. Og så er det faktisk et ganske fint stykke web.

Om ikke længe har jeg sikkert også en profil på KForum.

Tags: MySpaceFacebook KForum