In Danish

Når det hele ROcker

På sådan en herlig fredag, hvor solen skinner og jeg igen får lov til at være en kende indigneret over Brian Mikkelsens klamme, selvophøjende ideologiske udfald mod DR og fortielser for folketinget. På sådan en forfriskende fredag, hvor aftenen skal tilbringes i godt selskab med god vin og mad, og hvor jeg igen får lov til at være harmdirrende irriteret over amerikanske efterretningsmetoder og brugen af ubrugelige succeshistorier i indenrigspolitisk øjemed. På sådan en dag bliver alt jo bare endnu bedre, når jeg samtidig ser, at RO er udkommet i en ny netudgave. Nu endda uden ekstra klik (dvs. før gik jeg altid til dsn.dk og klikkede mig videre).

Tak, fredag.
Tak, sol.
Tak, Brian.
Tak, venner.
Tak, vin.
Tak, mad.
Tak, Dansk Sprognævn.

  1. Hhhmm.. den nye RO irriterer mig lidt…

    Den arbejder med frames, total web1997 🙂

    Det betyder, at man ikke kan linke direkte til søgeresultater, og det gør det til pain in the arse, at lave søgeplugin…

    // Lars

  2. Hørt. Det var også en af de ting, jeg ville have forventet, at de havde ændret med det nye domænenavn. Men næææ nej, gammeldags og uhåndterbart er det nye pink.

  3. Yeah, man må kunne lave sin egen udgave med frames…

    Fx hvor http://www.test123.dk/ro?opslag=test

    Viser en framed udgave af ordbogen hvor ordet “test” er slået op, ved at man i framesettet fortæller den, at den nederste frame (under søgeframen) skal være RO’s resultatside for en søgning på “test”…..

    Giver det mening?

    // Lars

  4. Jeg kunne ikke forestille mig andet, men jeg er vist ude på dybt vand, hvis jeg skal gøre mig klog på den slags 🙂

Comments are closed.

%d bloggers like this: