Jeg har set tv i dag. I tv er der reklamer. En af dem var for Jobindex, som har en gratis online personlighedstest. Så var det jo altså så lige, at jeg skulle undersøge, hvaffor en stodder jeg er.
Jeg er så ENFP. Kendetegnende for denne type er, at vi har fokus på at undersøge alle muligheder. Men lad os tage den i sin helhed:
ENFP-typer er ofte kreative, dynamiske og inspirerende personer, som holder af at hjælpe andre mennesker med at opdage deres potentiale og ressourcer. Deres talent ligger i at kunne afdække den dybere betydning, finde ind til sandheden og motivere andre. For dem ligger der en mening og betydning i enhver handling, der sker omkring dem, hvilket andre kan finde besynderligt og uforståeligt.
For ENFPer er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er ubureaukratisk, så der er mulighed for hurtig handling. Ofte vil man finde ENFPer i job, hvor de kan bruge deres evne til at undersøge alle muligheder og motivere andre. Derfor finder man dem ofte i stillinger, hvor de kan arbejde med mennesker og være med til at fremme deres personlige udvikling og vækst, så disse mennesker finder frem til deres ressourcer og potentiale. Ofte vil de være at finde inden for:
Det ser jo ikke helt mærkeligt ud. Ja, faktisk er det en samling af brancher, som jeg enten er en del af eller godt gad forsøge mig med, hvis jeg havde evnerne. Menøhh. Krea? Mig?
Comments
15 responses to “Jeg er ENFP”
Jeg prøvede den også forleden (dog uden at se TV først!)
Men hvad mener du med at du ikke er kreativt??? At være kreativ er da ikke kun noget med at dreje ler og klatte maling, vel?
Nej nej, overhovedet ikke. Men det kan jeg på den anden side heller ikke finde ud af.
Jeg er blevet anklaget for en del ting gennem mit liv (eller … det er jeg faktisk ikke, men jeg er lige lidt sprogligt kreativ), men aldrig at jeg skulle være kreativ.
Manglende fantasi, derimod… (hader stadig min dansklærerinde for den bemærkning, som hun i øvrigt fandt nødvendig at komme med ret ofte. Folk, der siger deres meming og har ret, er generelt rigtig irriterende) 🙂
Hrmpf! siger jeg bare til den dansklærer! Det er faktisk en ret led ting at sige til en elev… for hvad nu hvis du faktisk har en rigtig god fantasi, men den nu er underudviklet fordi du har gået rundt i mange år og troet at du ingen havde? Har du slet ingen fantasier om hvad du skulle have sagt til hende dengang?
Jeg skulle nok bare have brugt mere end en nat på at skrive en dansk stil, så der var en smule indholdsmæssigt gods. Lur mig om ikke det var en fair udmelding 🙂
Mjoh, nu har jeg i min tid som arbejdsløs været udsat for en del tests. Myers/Briggs, som jobindex bruger, er udmærket. Af en eller anden grund vil jeg altid gerne have et J og plejer at svare, så jeg får det. Denne gang var jeg mere oprigtig og blev INFP. Den tror jeg passer meget godt, men ikke hvis en arbejdsgiver spørger 😉
Min erfaring er, at de fleste arbejdsgivere (læs ledere) vil have folk der minder om dem selv, dvs. typiske j-typer og de søger dybest set ledere (bare ikke til deres job!), selvom de siger noget andet.
Med venlig hilsen
Mark
Eller også vil arbejdsgivere have ærlige medarbejdere? 😉
Ja, hehe, den bad jeg selv om.
Jeg tror faktisk, jeg har været for ærlig til mange samtaler. Det er sådan en akademiker svaghed, vil jeg tror. Akademikere er vant til at udtale sig meget forsigtigt om dette og hint og særligt om sig selv. Sådan var jeg i hvert fald, da jeg søgte arbejde og havde nul erfaring og blækket stadig var vådt på eksamensbeviset.
Så efter de første hundrede afslag, var det på tide at sadle om og prøve at svare lidt mindre forsigtigt (eller måske mere ærligt) på personlighedstestene og se, hvad der kom ud af det. Jeg tror, at resultatet enten passede bedre eller at det passede med, hvad arbejdsgiveren kunne tænke sig i kandidaten. Svært at sige. Jeg fik stadig afslag 😉
Et andet problem er, at testen er skruet sammen i forhold til en arbejdssituation og den har man jo til gode som nyuddannet, hvor man søger sit første “rigtige” arbejde, så alle de der “Jeg foretrækker …” og “Jeg har det bedst med …” spørgsmål svarer man ikke på udfra joberfaring, men udfra personlig erfaring eller måske studieerfaring og det er ikke det samme.
Summa summarum, så viser sådan en test jo kun et øjebliksbillede. Hvis du tager den om 14 dage eller din arbejds- eller livssituation ændrer sig kan den vise noget helt andet.
Med venlig hilsen
Mark
Hvordan fanden kom ordet “omsorg” ind i min profil…??
@Mark: Helt sikkert!
@Lene Marie: Tre ting:
1. Jeg vænner mig altså ikke bare sådan lige til at kalde dig Marie.
2. Windows 2000???
3. DET fatter jeg heller ikke 😉
[quote comment=”47107″]Summa summarum, så viser sådan en test jo kun et øjebliksbillede. Hvis du tager den om 14 dage eller din arbejds- eller livssituation ændrer sig kan den vise noget helt andet.[/quote]
Korrekt, men medmindre man er temmelig flyvsk eller personlighedsspaltet vil der nok være elementer, der går igen 😉 Måske er jeg bare atypisk, men jeg har ligget rimelig stabilt gennem længere tid (ISTP). Men lur mig, om ikke godt Mark ku’ få ret alligevel? Synes ihvertfald forandringens vinde blæser over London i disse dage 😉
Tak for kigget på din side, René. En lille inspirationskilde til min egen måske? Jeg har et stykke igen 😉 Men man skal jo kravle, før man kan gå, ikke?
Om jeg ville ramme samme kombination næste gang, ved jeg faktisk ikke. Jeg ved dog, at jeg oftest får beskrivelser, der minder meget om ovenstående.
Og: Du kigger bare forbi så ofte du lyster 🙂
1. Hvorfor skulle du da også det?
2. Du kan godt opgive den anklagende tone. Jeg vil ikke høre tale om, at jeg skulle have Win2000 i mit private hjem – den slags har jeg adgang til på jobbet, hvor den slags hører til!
3. Den vil jeg, lidt såret, lade ligge…
1. Ualmindeligt godt spørgsmål!
2. Mmmm hm. Har de hørt om XP? 2003? Linux? Det giver mig Udenrigsministerielle kramper at tænke på at skulle arbejde med 2000 igen (selv om det var langt mere stabilt en Justitsens XP…). Undskyld, nu stopper jeg nørdesnakken. Det er ikke spændende.
3. Hæh.
Jeg tillader mig at komme med en forsigtig kommentar, i henhold tik det med personlighedstest. Man kan, hvis man vil og finder det sjovt, snyde de fleste personlighedstest. Dog skal man nok indstille sig på, at man bliver nappet i at have været lidt for kreativ, når man starter det daglige job.
Generelt er det sådan, at man ikke ændrer den helt grundliggende dybe personlighed, med mindre man kommer ud for noget traumatisk. Hvad der definerer traumatisk lader jeg være op til læseren, men 3 fyre i Tanga trusser, der spiller Playstation og drikker øl, er et ganske kvalificeret bud.
Haha. Et ualmindeligt godt bud, vil jeg mene.
Her går jeg og forsøger at fortrænge den oplevelse, og så kommer du bare valsende og minder mig om det! 😉