Man har en espressomaskine

·

·

… til man køber en ny. Alternativt finder den endnu ældre på loftet. Som de siger i de varme lande.

Jeg har optimeret mit gamle tema, så det nu aldrig har været flottere i Internet Explorer. Det kræver dog, at du har IE7. Jeps. Og såmænd. I IE6 er det det samme, som det har været længe. I endnu ældre udgaver er det bare blevet endnu grimmere, end det var før, men det kan jeg sagtens leve med. Jeg tror nemlig det virker, og så kan jeg jo samtidig gokke folk i nøden, når de brokker sig over min grimme side.

Nøddegokket kommer her (for future reference, som de siger over there (nej nej, ikke Sverige, den anden vej, red.)):

Ego: Kvajpande og døgenigt! Du skal da bare bruge en ordentlig browser.
IE-person: [blablabla]
Ego: Hvad? Det er det program, som ligger på din computer til at læse interwebbet med.
IE-person: [blablabla]
Ego: Hvad? Nå ja ja, undskyld. Internettet, så.
IE-person: [blablabla]
Ego: Hvad? Nej nej, Internet Explorer er kun én blandt mange muligheder. Og den dårligste, for at det ikke skal være løgn. Men en del firmaer har dog ladet sig kue af Microsoft og har derfor tilpasset deres sider efter Microsofts standarder. Behold derfor Internet Explorer på computeren, men brug det kun i nødstilfælde. Ved normal hjemmesidekigning, vil du blive meget gladere for Firefox, Flock eller Opera. Det er hurtigere, nemmere og sikrere.
IE-person: [blablabla]
Ego: Hvad? Ja, det er gratis. Modsat, du ved, Microsofts produkter.
IE-person: [blablabla]
Ego: Hvad? Ja, det giver enormt god karma.

[…]

Ego: Er vi glade?

P.S.: Jeg gad i øvrigt godt, at jeg havde en espressomaskine.


%d bloggers like this: