I går afholdt StudieVirksomhed et seminar kaldet “Blogging for iværksættere“. Martin fra StudieVirksomhed havde indbudt Thomas fra Whyse til at fortælle lidt om blogs.
Det var et rigtig fint arrangement, hvor der var en hel del, der lod til at få en masse god, ny viden. For undertegnede var der ikke meget nyt under solen, men det var sådan set heller ikke formålet med sessionen. Thomas’ oplæg var ment som en introduktion til, hvad man kan med blogs, og jeg må indrømme, at jeg – i min lille selvtilstrækkelige verden – mener, at jeg har rimelig fint styr på det i forvejen. Men det var et rigtig godt oplæg for ikke-kendere, så op med håret til Thomas.
Bagefter fremviste Martin StudieVirksomheds blog, som han selv holder varm (se fx hans indlæg om arrangementet i går). Det er Whyse, der har lavet bloggen til ham. De benytter selvfølgelig WordPress, så jeg fik også en god sludder med Thomas og deres direktør, Jonas. Det var meget forfriskende at se, at Jonas var mødt op selv om han ikke selv var oplægsholder. Desuden var han så venlig at skyde nogle billeder, som Martin også bruger i sit indlæg. Det er meget tydeligt, at Martin har udvalgt de pæneste billeder, for jeg er ikke med på de to, han bruger…
Alt andet er tilfældet i Jonas’ indlæg, hvor jeg mildest talt er med. Noget siger mig, at jeg burde holde oplæg om casual blogging. Måske jeg også for eftertiden burde overveje at kaste fødderne op på bordet – sådan bare for at understrege min overlegne afslappethed.
Hm hm, lyder alle tiders. Lidt surt at komme hjem fra ferie og opdage at man er gået glip af ting. På den anden side: hurra for ferie!
Denne blog holdt vis også ferie i weekenden…
@Sidsel Marie: Som blogger ville du nok ikke have fået det store ud af det. Det var mest for folk, der skulle introduceres for mediet og dets muligheder. Men det kunne da have været hyggeligt at møde dig.
@Maltesen: Jeps. En god, lang én af slagsen! Grr…
@René: Bestemt 🙂