Der er et dobbeltmoralsk land

Vi er nogle svin. Det kommer helt sikkert bag pÃ¥ de færreste, at danskerne er nogle svin. Vi æder trods alt næsten ikke andet. Vi har i mange Ã¥r prædiket, at vi er det mest venlige folk i heeeeeeele verden og at menneskerettigheder nærmest blev opfundet af vi overlegne skandinaver. Med DFs indtog og den borgerligere regerings nedprioritering af anstændighed er vi i stedet blevet en ynkelig fortaler for menneskerettigheder. Det ved mange og heldigvis ogsÃ¥ EUs menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles. SÃ¥ efter vores antikorruptionsselvfedhed senest blev udstillet af Lærerstandens Brandforsikring, er vores Ã¥hhh-sÃ¥-Ã¥benhjertige folkesjæl igen blevet pillet ned af piedestalen. Tak Alvaro Gil-Robles. Gil-Robles angriber igen Danmark, og igen med rette. Denne gang er det Bertel Haarders idé om, at religionsundervisning er lig med lutheransk kristendomsundervisning, der stÃ¥r for skud. Gil-Robles kritiserer den mere eller mindre stupide holdning, at man kun kan være dansker hvis man er lutheraner. Det giver jo god mening. Den evige sang om at Danmark bygger pÃ¥ kristne principper og grundholdninger (osv.) har jeg det ærlig talt ogsÃ¥ lidt svært med. Det samfund, jeg er opvokset i, er langt mere socialdemokratisk end det er kristent. Jeg ser ikke mange, der hjælper deres næste og tilgiver, men i stedet et system hvor det er forholdsvis accepteret, at vi betaler en ret høj skat for at have et solidt socialt sikkerhedsnet. Et sikerhedsnet, der ikke er bygget pÃ¥ frivillige Gode Mennesker, men pÃ¥ en solidarisk, statsstyret økonomisk omfordeling. Jeg hører ikke Bertel Haarder argumentere for, at det er vigtigere at blive undervist om arbejderbevægelsen end om det fri marked.I seksuel henseende ser jeg endda mere flower power end jeg ser afholdenhed (ser, ikke oplever!). Jeg ser unægteligt de allerhelvedes mange skilsmisser som et tegn pÃ¥ bÃ¥de ligestilling mellem kønnene (graden kan diskuteres, men lad nu det ligge for denne gang) og pÃ¥ en ligegyldighed over for de løfter, der bliver afgivet i kirken. “De gifte byder jeg, dog ikke jeg selv, men Herren, at en kvinde ikke mÃ¥ skille sig fra sin mand â€â€å“ men er hun blevet skilt, skal hun forblive ugift eller ogsÃ¥ forlige sig med sin mand â€â€å“ og en mand mÃ¥ heller ikke skille sig af med sin hustru” (Første Korintherbrev, vers 10-11) At sige at vi er et kristent samfund er selvfølgelig ikke helt ved siden af, men at ligestille vores Godhed® med kristendom er simpelthen for naivt og for etnocentrisk. Vore kristne værdier adskiller sig ikke sÃ¥ væsentligt fra andre folkeslags værdier. Langt hen ad vejen er det end ikke vore nuværende værdier, der er skabt af kristendommen, men vore værdier, der skaber nye fortolkninger af kristendommen. Eksempelvis vil de fleste kristne forhÃ¥bentlig modsætte sig dødsstraf og stening (som “Gud” var stor fortaler for) og de utallige nedsættende ytringer om kvinder og homoseksuelle fra Bibelen. Et par eksempler fra mosebøgerne:“Adam og hans kvinde”, “NÃ¥r en kvinde har blødning, og der flyder blod fra hendes underliv, er hun under sin menstruation uren i syv dage, og enhver, der rører ved hende, er uren indtil aften”, “Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begÃ¥et en vederstyggelighed. De skal lide døden. De har selv skylden for deres død”. Det jeg blot forsøger at sige er: Vi er ikke Gode og vores samfundt er ikke Godt bare fordi (mÃ¥ske nærmere pÃ¥ trods af) vi er blevet belært om alle Hans gerninger og alt Hans væsen. Fordanskningen af de vederstyggelige og vantro nydanskere sker ikke gennem tvungen kristendomsundervisning. MÃ¥ske gennem almen oplysning om den danske velfærdsmodel, mÃ¥ske gennem formindsket afstandstagen fra vore politiske lederes side. Eller mÃ¥ske de rent faktisk er danskere allerede (uhh nej, ikke det!)?