In Danish

Stav ret

I en stille stund har jeg lige fordrevet tiden med at glo på nye stavemåder ovre hos drengene fra Dansk Sprognævn. Det vil sige, ikke alle måderne er nye (mange tilbage fra 1996), men de er nye for mig. Så nye, at jeg overvejer, om jeg er blevet for gammel til at efterleve sprogfascisternes ulidelige krav. På den anden side er jeg ansat i staten, og det binder mig på hænder og fødder. Jeg er simpelthen forpligtet til at følge retstavningsbogen af 2001. Det står der i retskrivningsloven. I paragraf 2 står der:

Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene

Se, det sætter mig under pres. SKAL jeg absolut skrive postbuddet når jeg så gerne vil skrive postbudet. Ja, det skal jeg – og det har jeg skullet siden 2001. Gisp. Jeg skal nu også til at skrive “jeg kom til at hælde kaffe i alle mine modemmer”. Modemmer?. Tsk. Jeg havde dog allerede vænnet mig til at skrive linje og tjekke, men vanilje er jeg ikke helt tilpas med. På den anden side skal jeg nok være ret hurtig til at tillære mig at skrive it i stedet for IT. Det var da også bare på sin plads. Til den gode side hælder desuden alle de nedenstående rettelser:

  • cafe el. café el. kafe el. kafé > cafe el. café
  • cafeteria el. kafeteria > cafeteria
  • cognac el. konjak > cognac
  • creme el. krem > creme
  • paj el. pie > pie
  • shampo el. shampoo > shampoo
  • vermouth el. vermut > vermouth
  • sportig el. sporty > sporty
  • æstimere el. estimere > estimere

Jeg er yderst tilfreds med, at jeg ikke kendte til alle de gamle former. Tænk sig om jeg havde set mig nødsaget til en gang i mellem at skrive: “Jeg følte mig lidt sportig da jeg smurte mig ind i krem. Efter en tur på kafeteria tog jeg mig et stykke paj nede på kafeen. Dertil fik jeg lige en kende vermut og konjak før jeg tog hjem og vaskede mig i æstimeret 23 liter shampo”. Jeg er dog ikke glad for at skulle vænne mig til at skrive bolsje, gesjæft, gletsjer, rutsje og sjuft samt fråse uden d. Jeg håber meget, at straffen for at lave stavefejl er begrænset.

I'm pretty much in love with a data. Or, the knowledge we can extract from it. Or, rather, the better decisions that can be made based on said knowledge.I hold a M.Sc in Sociology a MA in Historical Social Enquiry (Social History + Historical Sociology + Global Development), and work as Information Management Lead at the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies. I guess you can call me a Computational Sociologist of Global Development and Humanitarian Action. No less.That's pretty much it, really.

  1. Sproget udvikler sig hele tiden – men desværre ikke altid til det bedre.

    Har man nogensinde kunnet skrive krem? Dine teksteksempler ligner norsk, hvilket er skræmmende i sig selv.
    Konjak ligner for mig et navn på en tung kanoklasse end på en ædel drik.

    Det er iøvrigt ganske vist at:

    1. Tillykke nu kan staves “til lykke” – det er jo noget sjusk og skal stoppes.

    2. “Bjørnetjeneste” kan nu betyde, både en stor tjeneste og det som det jo betyder. Det er simpelthen bare ikke i orden – det udtryk har jo ikke længere sin gyldighed når det kan betyde to gensidigt udelukkende ting.

    For fanden, hvor bør drengene hos Dansk Sprognævn sige undskyld for det!

  2. Jeg synes det er en totalt nederen tendens, at man retter stavemåden til istedet for at banke de grammatisk udfordrede hårdt oven i hovedet med Retstavningsordbogen, indtil de har lært det. Det er ligesom lidt for nemt, ikke?

    Hvad bliver det næste? At sammensatte navneord ikke skal være sammensatte længere? Så emmigrerer jeg sgu…

  3. Det må blive til Tyskland, så? 😉

  4. @Jeppe: Ja, de har da gjort sig selv en bjørnetjeneste der.

    Og ja, til lykke er noget sjusk. Med hensyn til det norske, så er det jo glædeligt, at nogle af eksemplerne går væk fra de norskklingende ord. Desuden er drengene derinde meget obs på, at vi ikke vil have trukket en masse mærkelige ord ned over hovedet lige som nordmændene. De skal fx trækkes ord med “aksje, gulasj, losje, pensjon, sjalu, sjokolade.” Så vidt går Dansk Sprogfascistisk Nævn da heldigvis ikke.

  5. Nej, det næste bliver at rette betydningen af ord og udtryk, som det berømte “bjørnetjeneste”, der nu også betyder en god og stor tjeneste, blot fordi nogle defekte hjerner har brugt det forkert i nogle år.

  6. Ja, det er sgu skræmmende. Og udtryk skal vel også snart tilrettes debile tossers brug af dem. Men det skal vi jo nok tage med et gram salt!

  7. …og hvad med udtalen?

    Eksprasso?
    Bilbao (med fladt “a”)?
    Balsamico (med tryk paa i’et)?

    og der er sikkert en milliard flere eksempler….

    Man burde goere sig den ulejlihed at udtale ordet paa fremmedsproget, naar vi nu engang har vaeret saa flinke at indlemme deres ord i vores ordforaad..

  8. Hvad med om du så selv vedkender dig din danskhed og skriver med æ, ø og å nu hvor vi har været så flinke at indlemme dem i vores bogstavforråd 😉

    Grasjas.

  9. hae hae 🙂

  10. Tak fordi du lige brugte børsten på min gamle kæphest.

    Folk, der ikke kan stave, er dovne folk. Sammensatte navneord skal være sammensatte – og “Majonæse” og “Rostbøf” er ikke danske ord.

    Hvis man ikke sætter en hæder i at stave korrekt, kan man helt lade være med at skrive. Tak 🙂

  11. Andre gange er folk, der ikke kan stave, bare ikke gode til at stave. Jeg har det meget sværere med folk, der ikke vil stave på den hårde måde. Som fx de ellers dygtige stavere i sprognævnet, der jo netop er hovedmændene bag bestemmelsen om, at det er sgu da ok at skrive “majonæse”. Det er jo meget nemmere at huske. Pff. Tsk.

    Mage til usympatisk adfærd skal man da leve længe efter (i hvert fald inden for retskrivningen).

  12. av for katten da, de regler kendte jeg heldigvis ej så godt til endnu, nu gør jeg, sikke noget.

  13. Hej René,
    Selvom jeres kommentarer efterhånden har nogle år på bagen, så vil jeg alligevel lige kommentere på ’tillykke’ vs. ’til lykke’. Det lyder i jeres kommentarer som om, det nye var at skrive ’til lykke’, men dér må jeg skuffe jer. Den korrekt, ældre skrivemåde er i to ord: ’til lykke’, men fordi langt de fleste efterhånden trak det sammen, blev det med den nye retskrivningsordbog i 1986 (så vidt jeg husker) tilladt at benytte begge skrivemåder.
    Mvh. Jan

Comments are closed.

%d bloggers like this: