Lene har lige haft ringet for at spørge om jeg ville mødes med hende i parken for at konsumere en is i sommervejret. Hun skal alligevel gennem parken på vej hjem fra arbejde, og jeg vil da hellere end gerne gå hende i møde når den står på is. Ikke fordi solen skinner eller noget, men det regner ikke. Så må der da være sommer i Manchester. Det er egentlig mærkeligt, at man slikker is ved sommertide. Jeg kunne aldrig finde på at slikke sol midt under istiden. Men man slikker jo også sol om sommeren, hvilket logisk set vil give plads til at slikke is i istiden også. Kold fornøjelse, hvis du spørger mig. Men hvorfor skulle du da næsten også gøre det, når jeg lige har kastet sådan en ligegyldig og intetsigende smøre efter dig. Jeg har endnu ikke prøvet at stå op i mere end et minut ad gangen i dag, så det skal blive spændende at se, om jeg kan komme hele vejen hen til parken, som ligger op til flere hundrede meter væk. De to timer med intens fodbold i aftes tog ganske enkelt livet af mig. Det var rart. Jamen, det var det altså. Der var for øvrigt en amerikaner med til at spille i aftes – han så ikke for smart ud når han skulle forsøge sig med hovedstød, men ellers var han faktisk ret god. Det har jeg ikke oplevet før. Han var heldigvis selv klar over, at der måtte være noget korruption med i spillet, når USA kan ligge på syvendepladsen på FIFAs rangliste i juli måned. Men det var nu sjovt at høre englænderne skyde med skarpt fordi USA ligger højere end deres nationale (fordrukne og voldtægtsanklagede) helte. Det kunne vi godt lide. Desværre er England nu tilbage foran USA, men det vidste de heldigvis ikke i går – og jeg sagde ikke noget. Hehe. Update: Is, park og sommer aflyst på grund af regn. Masser af regn. Og torden og lynild. Grrr.
Sommertid er istid
5 August, 2004 • 2 minutes of reading
About The Author
René C. Nielsen
Sociologist, social designer, and social change consultant usually dabbling with some combination of social innovation, strategy, computational social science, and systems thinking.