Nu ligger jeg jo ikke pÃ¥ den lade side, nÃ¥r det kommer til evindelige rants og utilfredsheder. Min tur fra København til Manchester skal da heller ikke være en undtagelse. Far er ikke sur. Far er skuffet. Som det var tilfældet, da jeg skulle til Danmark, fløj jeg med V Bird, som har det lækre slogan “Changing the Rules of Flying”. Og det er lige nøjagtig, hvad de gør. Da jeg skulle til Danmark, skulle jeg vente i Niederrhein i fem timer. Jeg ville gerne have været med flyet, der tog videre til København tyve minutter efter vi landede i Niederrhein, men det var ikke muligt (det er nu engang heller ikke lang tid). Jeg blev dog noget overrasket over, at manden ved check-in i Manchester spurgte mig efter, hvorfor jeg ikke bare tog det tidlige fly. Der var da masser af tid – og det gjorde alle andre. Der var da ogsÃ¥ fem-seks andre med samme fly som mig fra Manchester, som havde fÃ¥et lov til det. Tsk. Jeg brokkede mig overraskende lidt til de meget venlige V Bird-medarbejdere i Niederrhein, som kunne fortælle mig, at de havde lavet reglerne om inden for de sidste tre uger. Fint nok. Ikke utilfreds. Var bare forundret. Fra København til Manchester var det hele meget bedre. Troede jeg. Det var muligt at købe én billet fra København til Manchester med mellemlanding i Niederrhein, hvor jeg skulle vente i lidt over en time. 365,00 kr. for at komme til Manchester fra København er billigt. For billigt, mÃ¥ske. Da jeg læssede min kuffert op pÃ¥ vægten ved check-in i København, kunne medarbejderen fortælle mig, at der vist var et eller andet med, at alle fly fra Niederrhein til Manchester var aflyst den dag. Han var dog ikke helt sikker, men jeg skulle gÃ¥ til kundeservice for at fÃ¥ mere information. Den var selvfølgelig god nok. Desværre var den søde kundeserviceperson ikke ansat hos V Bird, men hos moderselskabet, og vidste derfor ikke, hvorfor de ikke gad flyve denne dag. Men jeg kunne komme med næste dag klokken 8:25 og vente i Niederrhein i fem timer og tre kvarter, før jeg skulle videre til Manchester. Jeg ville dermed være i Manchester 20 timer senere end jeg havde bestilt. Fedt. Fem timer og tre kvarter i den mindste lufthavn verden har set uden den lokale valuta er da helt sikkert ikke noget problem. Jeg fik heldigvis en voucher til Quality Airport Hotel Dan, som er et firestjernet mappedyrsparadis tæt pÃ¥ lufthavnen. Jeg skulle bare lige vente 2½ time, sÃ¥ ville der køre en bus direkte dertil. Yeah right! Jeg gider altsÃ¥ ikke bruge mere tid end allerhøjst nødvendigt i lufthavne. De er kedelige og de er dyre – sÃ¥ jeg mÃ¥tte ty til Hovedrystende Uetiske Regenter, hvor den venlige mand svarede: “Hvad tror du selv” da jeg spurgte ham efter, om jeg kunne bruge samme billet, som jeg brugte til at komme til lufthavnen. “Det ved jeg ikke, derfor spørger jeg dig”. “Nej”. “NÃ¥ … her er sytten”. PÃ¥ hotellet var der, mod Servisairs informationer aftensmad inkluderet, sÃ¥ de sytten kroner til bussen blev min eneste ekstraudgift. Det er derfor, jeg kun er skuffet – ikke sur. Hotelopholdet var fint. Deres mad var god. Hotellets bus kørte til tiden næste dag og flyet til Niederrhein fløj som det skulle. I Niederrhein fik jeg tigget mig til en sandwich og en kop kaffe fra V Bird, og vi landede i Manchester til tiden. Jeg har endnu ikke fÃ¥et at vide, hvorfor de ikke fløj til Manchester i onsdags, og jeg har endnu ikke set den voucher til V Bird pÃ¥ £25, som de lovede mig. Men det skal nok komme. Jeg skal sikkert bare lige vente lidt.
Sagaen om V Bird
31 July, 2004 • 3 minutes of reading
About The Author
René C. Nielsen
Sociologist, social designer, and social change consultant usually dabbling with some combination of social innovation, strategy, computational social science, and systems thinking.