da_DK

Så har jeg kigget lidt på oversættelsen af WordPress til dansk. Selv om det egentlig ikke er en endelig version, har jeg valgt at offentliggøre den på den officielle oversættelsesside. Jo flere, der får hænderne svinet til i oversættelseshelvede, jo bedre. En vis Arild Haugstad havde gjort det grove arbejde, så jeg har bare rettet nogle småting. Der er stadig rigeligt at tage fat i, så hvis du har lidt tid, kan du jo roligt hente .po-filen og lege lidt. Hvis du ikke ved, hvad .mo og .po går ud på, skal du ikke fortvivle – jeg havde aldrig hørt om det for nogle få dage siden. Men det er lige til at gå til. Især hvis man henter det gratis program poEdit, som er så let at bruge, at Pelle Haleløs ville logre som ingen har set en eneste Pelle logre før. Nå ja, og Bill ville gnide sig i hænderne af ren griskhed, hvis han havde fået nogen til at finde på det. Det har han heldigvis ikke.

Comments are closed.

To respond on your own website, enter the URL of your response which should contain a link to this post's permalink URL. Your response will then appear (possibly after moderation) on this page. Want to update or remove your response? Update or delete your post and re-enter your post's URL again. (Find out more about Webmentions.)

Scroll to Top