In Danish

Paddy’s Day i Dublin

Det er først nu, at jeg har lidt kræfter til at beskrive min tur til Dublin – nedenstående billede er taget som det første efter vi vågnede dagen efter vi kom. Plakaten var lige uden for vores vindue. Det synes jeg er en flot velkomst. Billedet indkapsler meget godt vores tur. Det var en rigtig god tur, men jeg har været lidt stille lige siden. Kvalitetstid. image Vi ankom mandag aften omkring midnat og tog en bus til centrum, hvor vi skulle mødes med Yogis bekendte, som vi skulle sove hos. Yogi og hende kunne ikke kende hinanden (de havde vist kun mødt hinanden en enkelt gang før), men vi spurgte bare alle der var i nærheden, om de hed Jeannette. Det var der heldigvis en der gjorde. Hun havde desværre taget en eller anden super-hyper tysk ingeniørfætter med, men gratis logi er gratis logi. Før vi ankom til hendes lejlighed, fortalte hun, at hun boede sammen med en italiensk pige (nej, det var ikke så glædeligt som det lyder), som var meget irriterende. Hun fortalte endvidere, at den italienske pige sikkert “tilfældigvis” ville komme ud fra sit værelse når vi ankom, og at hun ville være iklædt en mintgrøn pyjamas, som var meget meget usexet. Hun ville derefter undskylde, at hun gik rundt i pyjamas. Som sagt så gjort. Derefter gav hun sig til at snakke i 45 minutter om praktisk taget ingenting. Hun nåede at sige farvel og godnat fem gange før hun rent faktisk gik. Vi fik overdraget Jeannettes husnøgler og hendes værelse, da hun fem timer senere skulle rejse hjem til Tyskland og derfor ikke gad sove.
Tirsdag Næste morgen stod den på power-turisme, da vi kun ville afse tirsdagen til popkultur og dermed have hele onsdagen til finkultur (med andre ord, pubs). Vi nåede forbi både Trinity College (mest imponerende var The Book of Kells og The Long Room), Museum of National History (boooooooring), National Museum of Ireland (bedre, men ikke overvældende), National Gallery of Ireland (rigtig godt) & Chester Beatty Library (dagens højdepunkt). Efter Chester Beatty gik vi ud til Guiness Brewery & Guiness Storehouse, men førstnævnte kan man ikke komme ind på, og sidstnævnte lukkede et kvarter før vi ankom. Vi gik derfor på en mindre pubcrawl. Vi kom i snak med en del mennesker og tog med en flok på en eller anden klub. Onsdag Vi valgte klogt nok at sove den halve dag væk, og tog direkte ind til Saint Patrick’s Day Parade. Gosh, der var mange mennesker. Vi skulle måske have stået op en time før. Vi fandt dog et sted, hvor vi kunne se det meste af det der foregik. Paraden var stor og flot, som sådan nogle er. Efter paraden gik vi igen ud til Guiness Storehouse for at få en tur rundt. Det vigtigste var sådan set ikke, at man i løbet af den 2½ time lange tur rundt fik set historien bag Guiness, men i stedet, at vi flere steder havde både læst og hørt, at den gratis pint Guiness, der var med i indgangsbilletten, skulle være den bedste i heeeeeeeele verden. Det var den også. Bartenderen var endda en af dem, der er i stand til at lave mønstre i skummet, så vi var så imponerede, at det var pinligt. Vi tog derefter på en ny og længere udgave af en pubcrawl, og jeg har ikke haft den helt store energi siden. På et af stederne på Temple Bar var der en fyr, der syntes, at det var helt vildt sjovt at give sjusser til forbipasserende og omkringværende. Jeg var meget omkringværende, hvilket gjorde, at min hukommelse er ret hullet. Men en god aften – det var det. Og til dig, Jakob: Jeg har et billede et sted, hvor det tydeligt kan ses, at jeg er blevet malet i hovedet. Ikke meget, men lidt. “It’s for charity” sagde de to piger. Da vi havde givet dem en skilling og var blevet malet i hovedet, spurgte vi dem efter, hvad det så var for noget charity-pjank. “Our trip to India” var det korte svar. Så gik vi igen. “Have a nice trip” nåede vi lige at råbe før vi hviskede nogle andre ord.

I’m pretty much in love with a data. Or, the knowledge we can extract from it. Or, rather, the better decisions that can be made based on said knowledge.

I hold a M.Sc in Sociology a MA in Historical Social Enquiry (Social History + Historical Sociology + Global Development), and work as Information Management Lead at the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies. I guess you can call me a Computational Sociologist of Global Development and Humanitarian Action. No less.

That’s pretty much it, really.

%d bloggers like this: