In Danish

Biksamed

Jeg har lige været på KroBar, som er en mellemting mellem en pub og en café, med en kende restaurant. Som den snarrådige har gættet har de dansk tema, og på menukortet kan man eksempelvis finde biksemad (det vil sige biksamed, men lad nu det ligge). Efter at jeg i går kom i noget, der kan forveksles med julestemning, syntes jeg det var på tide, jeg smagte lidt dansk mad igen. Det skal man ikke gøre. Nu jeg var der, købte jeg også ugens City Life, som servitricetøsebarnet såmænd lige gav sig til at bladre igennem sammen med en af sine kolleger, før hun kom tilbage for at betjene mig. Derefter bestemte hun, hvor jeg skulle sidde, så hun ikke skulle gå for langt med mit mad, når det var færdigt.
Efter at have betalt de 75 kr. for en stor Carlsbamse og en runde biksamed satte jeg mig forventningsfuld til rette, og tænkte “til den pris må det være godt. Nam nam” (det tænkte jeg faktisk). Spejlægget (i ental) var stegt på begge sider, kødet var umuligt at tykke, løgstykkerne var på størrelse med tallerknen og kartoflerne var sådan nogle smarte ikke-skrællede nogle, der var vendt rundt i en eller anden poshy oliedressing. Se, det er ikke hvad jeg forventede, da jeg bestilte. Jeg regnede sådan set med noget, der svømmede i Oma stegemagarine og lugtede af bedsteforældre. Hvis ikke lige jeg havde været mig, var jeg blevet edderpeterpedalsk i skralden, men nu ligger landet altså sådan, at jeg nu engang er mig. Så jeg smilede og sagde mange tak for at jeg måtte sidde ved det høje bord med de korte stole. Tak tak. Ã…h, jeg be’r. Ingen årsag. Jeg har nu lavet en HUSK: HUSK (vigtigt at skrive så man kan huske, hvad det er man skal gøre med punkterne nedenfor): – Ikke købe dansk mad i udlandet – Ikke købe Carlsberg – Ikke handle med hende den grimme servitrice igen – Ikke sidde ved det store bord med små stole og spise (man ser så dum ud) Alt i alt: Husk at lade være med at komme i julehumør og betale overpris for dansk mad som du alligevel når at blive træt af i julen fordi det er jul og der bliver man træt af mad … og snaps. Jeg savner snaps (måske jeg skulle fise hen til hende servitricen og få en sludder over en snaps?).

I'm pretty much in love with a data. Or, the knowledge we can extract from it. Or, rather, the better decisions that can be made based on said knowledge.I hold a M.Sc in Sociology a MA in Historical Social Enquiry (Social History + Historical Sociology + Global Development), and work as Information Management Lead at the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies. I guess you can call me a Computational Sociologist of Global Development and Humanitarian Action. No less.That's pretty much it, really.

%d bloggers like this: