Artikel fra Berlingske Tidende, som jeg så omtalt på Uriasposten.
Nu er Karen Jespersen på banen igen! Dene gang snakker hun igen, som alle de andre gange hun har dummet sig, om indvandrere. Indvandrere mig her, indvandrere mig der. Eller det vil sige: Hvis det stod til KJ var det kun indvandrere mig der!
Hun har af ukendte grunde skrevet en bog, “Til støtte for Fatima”, der meget paradoksalt er udgivet af “People’s Press”. MÃ¥ske der skulle stÃ¥ “Some People’s Press”?
Af stupide udtalelser denne gang er fx:
“Vi stÃ¥r ved en korsvej. GÃ¥r vi den ene vej, risikerer vi, at det danske, demokratiske velfærdssamfund gradvist falder fra hinanden i et multikulturelt samfund, hvor alle kulturer og traditioner er ligestillede.”
– Ja uha nej. Vi kan da virkelig ikke have at alle kulturer skal være ligestillede. Det ville da betyde at vi ikke kunne forlange at alle mennesker spiser brun sovs og rødkÃ¥l juleaften, og hvad ville Vor Herre ikke tænke om det?
“Husk pÃ¥, at den hÃ¥rdeste kulturkamp forgÃ¥r imellem indvandrerne selv … En stor del af de mennesker, som lever her i landet og har gjort det i mange Ã¥r, ser ikke sig selv som danske. De definerer sig i forholdet til »hjemlandet«. Det er et faretegn.”
– Det er da dejligt at se nÃ¥r nogle af landets politikere interesserer sig for sociologiske betragtninger, men mon ikke det med at definere sig i forhold til hjemlandet er meget naturligt nÃ¥r det omkringværende samfund gør det? Bare en tanke. Det er trods alt ikke noget jeg vil gøre mig klog pÃ¥. Jeg er ikke ekspert. MÃ¥ske jeg skulle blive det, sÃ¥ jeg kan svine hende til, for jeg er ret sikker pÃ¥, at hendes børnebørn vil føle sig danske selv om de skulle blive født i Istanbul eller Islamabad af to danske forældre. Men hun er svær at argumentere imod, hende Karen-kvinden, for hun har faktisk sin empiri pÃ¥ plads. Hun har nemlig snakket med en pige der heder Fatima.
Derfor mener Karen Jespersen, at Danmark er tvunget til at fastslÃ¥, at alle normer og kulturer er ikke lige gode … Karen Jespersens konklusion er, at man pÃ¥ en række punkter mÃ¥ styre udviklingen. Man bliver nødt til at indføre egentlige kvoter for indvandrere i bÃ¥de boligomrÃ¥der samt i skolerne. Et sted mellem 20 og 30 pct. bør absolut være maksimum, mener hun.
– Det er da ogsÃ¥ sÃ¥dan nogle dejlige tal. Det lyder som en god idé. SÃ¥ er vi ogsÃ¥ sikre pÃ¥, at de til enhver tid ogsÃ¥ vil føle sig som et mindretal. Bare for at holde dem pÃ¥ plads og de skal ikke tro de er noget.
Og nÃ¥r hun endelig kommer med en god pointe (religion skal ikke styre indretningen af vores samfund) siger hun ogsÃ¥ at tørklæder selvfølgelig ikke hører nogen steder hjemme: “Jo, som privatperson mÃ¥ man gøre, hvad man vil, men ikke hvis de repræsenterer en offentlig institution – som en lærer for eksempel. Meget synlige religiøse symboler virker missionerende.”
– Nååååååå ja. Man er jo ikke privatperson som lærer. Jeg har fx aldrig set en person der var bÃ¥de privatperson og havde et job. Arrrhhh, det passer vist ikke – Johnny nede pÃ¥ tanken er vist egentlig rimelig privatperson, men er ikke religiøs nÃ¥r han er pÃ¥ arbejde.
Sådan hænger mennesker vist ikke sammen, Karen. Hvis man pga. religiøse årsager ikke må vise en del af sin krop, så tror jeg ikke, at det danske skolesystem er stedet at vise det frem. Jeg ved ikke med dig fru Jespersen, men jeg har en anelse om, at der findes danske lærere, der er meget private på lærerværelserne, så hvis en muslimsk kvinde ikke vil blotte sig for forbipasserende på gaden, så tror jeg heller ikke at vedkommende har lyst over for en brunstig fløjlsbukselærer med Mao-sko.
Bare en tanke.