(via Emme)
Ooooook. Vi tager den lige igen. Emnet er: “Kvinder bruger mere tid på sociale netværk end mænd”.
Så vidt jeg husker, var det Brian Solis, der først havde samlet nogle data. Derefter lavede Chip Robertson nogle grafer. Og Information is Beautiful lavede nogle … erhhh … flotte visninger af informationerne. Og alt sammen viste, at kvinder bruger mere tid på sociale netværk end mænd.
Konklusionerne rundt omkring var, at kvinder har vundet den sociale kamp online (hail to social capital) og at det er enormt positivt for ligestillingen osv. Men ikke så hurtigt, maestro. Der er nemlig et stort og et kun næsten lige så stort problem forbundet med den slutning (tillad mig venligst at generalisere, for det må man godt, når man blot skal tilbagevise et argument):
- Det store problem er, at kvinders netværk og mænds netværk generelt og i mange år har meget forskellige karakteristika. Kvinder bonder, mænd bridger (se Putnam, “Bowling Alone”). Husk, vi generaliserer nu. Men kvinders socialitet er typisk bundet op på bonding, det vil sige små, ekskluderende grupper, mens mænd bridger, dvs. inkluderende, større fællesskaber. Det er sidstnævnte type, der virker bedst i erhvervslivet, det politiske liv, giver magt, stor social kapital og så videre. Førstnævnte, not so much. Eller for at tage et citat: “Bonding social capital is … good for “getting by”, but bridging social capital is crucial for “getting ahead””. Hvis dette billede også gælder i de eksisterende online sociale netværk, skulle det betyde, at kvinder bruger meget tid på vennenetværk (Facebook, hi5, Ning, bebo m.m.), og mænd skulle være mere aktive på videndelingsnetværk (LinkedIn, Wikipedia, Twitter, delicious, last.fm m.m.). Og sådan forholder det sig fakkertalt desværre også næsten.
- Der ud over er der det problem, at undersøgelsen er global. Som storforbrugere af everything web og som stor nation er amerikanske tendenser potentielt meget skævvridende. Og det er ingen hemmelighed, at der i især USA er en ret stor overvægt (<– oplagt pun) af mænd på arbejdsmarkedet (omstillingsparathed, breddenetværk, nationale netværk) og meget stor overvægt af kvinder i hjemmene (rutineopgaver, trygge netværk, lokalnetværk). Den slags influerer selvfølgelig på tallene. Efter danske forhold vil det ikke i helt så høj grad være arbejdsmarked vs. hjemme, men i stedet videndelingsjobs vs. servicejobs.
Den danske udgave
Men for at tage #2 først: Jon Lund har i denne uges “Digital View” (her som pdf) lavet en undersøgelse af de danske forhold. Det er fedt. Men hvad bliver konklusionerne? De bliver sådan ca. som de ovenstående. Altså uden hensynstagen til #1. Og kompromitterende i forhold til #2
Pamfletten hedder “Women socialize, men gather information”. Med undertitlen “The new genderized Internet”. Det er jo faktisk helt og holdent noget vrøvl. Kvinder er sociale, mænd er sociale. Kvinder er det i højere grad om socialiteten i sig selv, mænd er sociale om et objekt. Det vil sige, at mænd informationssamler og informationsdeler. Med andre ord er der rigeligt socialitet i begge tilfælde, men et usundt hegemonisk forhold manifesteres online. Vi er alle sociale, men kvinder er det i lavere grad omkring den tunge sociale kapital. Der er derfor ingen ændringer. Ikke desto mindre konkluderer Jon Lund:
You need to address both the talking and facts … And for organizational purposes you should ensure close cooperation between male information-hunters and female socializers in all work processes: the two supplements each other and have different “natural talents”
Sikke dog en omgang chauvinistisk bæ! Kvinder kan sgudda også godt finde ud af at samle og dele viden! At de ikke lige gør det helt så meget i online sociale netværk som mænd skal da aldrig nogensinde have indflydelse på ansættelsespolitikken. Og mon ikke det skyldes vore alt for forskellige jobs? Hvis du bliver ansat til at indsamle viden og udbygge firmaets brobyggende sociale kapital, er det for fanden da det, du gør. Dygtigt. Uanset køn.
At kvinder og mænd af alle mulige sociale konstruktioners grunde handler på ovenstående måder – online som offline – skal ikke ses som noget naturligt og som en sejr for nogen som helst. Tværtimod.
Ansæt i stedet nogle flere kvinder i videndelingsjobs, hvor brobyggende social kapital er et plus. Lur mig om ikke det er sådan, skellet kan blive udlignet. Jon Lund forsøger at skrive det samme, men det går ikke så godt:
The scenario poses challenges to society and government. As society, the findings should be addressed form a gender mainstreaming perspective. How can we as a society benefit from the new behavioral structures, on which men and women so obviously have a different takes. Though only sketched in this analysis, significant changes may be about to arrive. Changes propelled by new tools and ways of communication, unfolding and spurring new and old behavioral practices and opportunities.
Med andre ord: Jon Lund mener, at vi skal have noget gender mainstreaming, fordi vi derved som samfund får noget positivt ud af de helt naturlige forskelle mellem kloge mænd og talende koner. Det giver i sig selv ikke megen mening. Og ikke nok med det, vi er endda ved at blive endnu mere forskellige, fordi kvinder bruger dobbelt så meget tid på Facebook som mænd. Sidst jeg kiggede i Den Store Kausalitetsbog, var det ikke internettet, der bestemte over kønsroller, men kønsrollerne, der reflekteredes i vores forskellige internetbrug. Og nej, kønsforskellig internetbrug er vist ikke noget nyt (tænk porno vs. strikkeblogs, gamingsider vs. modeblogs osv.).
Det nye er sådan set bare, at sociale netværk er blevet stort. Og ja, de afspejler sjovt nok også de eksisterende patriarkalske strukturer, men lad os kæmpe mod dem i stedet for at indrette dem efter FDIM‘s nyeste tal. Det dejlige eksempel er i mine øjne, at (også danske) kvinder bruger Twitter langt mere end mænd. Og i mine øjne er Twitter mere brobyggende end det er bondende social kapital. En analyse af kvinders hhv. mænds brug af Twitter kunne være coooool. Og tag gerne Facebook med. Hvem deler hvad på Facebook?
Comments
14 responses to “Kønskampen i sociale netværk”
Et enkelt spørgsmål: er der gode penge i strikkeblogs?
Der er generelt ikke mange penge i blogs. Men strikkeblogs er ganske givet med i den bedre ende (not kidding).
Hæh! Der er generelt ikke mange penge i blogs. Men strikkeblogs er ganske givet med i den bedre ende (not kidding).
So … Did the cops know it was a setup?
Så vidt jeg husker var strikkeblogs (http://bit.ly/vOWh5) en af de største selvstændige sfærer i den danske blogosfære tilbage i 2004. Og hvis man skulle tro Politiken, er den slags nu på mode igen http://bit.ly/2sl906. Strik altså.
Interessant blog-indlæg dér.
Mere til Den Store Kausalitetsbog: Den vante(?) forestilling om at hvis to mænd møder op til fest i samme skjorte griner de af det, mens to kvinder i ens kjole vil fnyse af hinanden holder ikke hvis kvinder generelt bonder mere end mænd.
– Denne slags postulater (at: Kvinder bruger mere tid på sociale medier) er ekstremt unuanceret som når Sundhedstyrelsen fortæller os mere end 5 og færre end 12 gulerødder om ugen. Postulatet og argumentationen er helt ubrugeligt.
Malebonding skulle man mene ellers er ekstremt stærkt, tænk blot: se-min-bil/gadget og fredagsøls-ritualet
Dine to eksempler på male bonding er netop bridging (i Putnams univers, som jo nu engang er det, jeg skriver ud fra). Husk på at male bonding (bridging) er den inkluderende slags. Det vil sige den, hvor vi alle sammen skal være venner. Female bonding (bonding) er den ekskluderende socialitet, hvor tætte, lokale venskaber har foretræde.
Og det er ikke unuanceret at sige, at kvinder bruger mere tid på sociale netværk, nu da kvinder bruger mere tid på sociale netværk. De gængse analyser af betydningerne af det, derimod…
Orv fedt. Jeg troede bonding mere var chat/gossip/small-talk -ish, mens bridging handlede om vidensdeling/ask-response/ etc. (Nej, gad ikke prøve lykken via linket om Putnam..)
Så blev jeg skam også klogere i dag.. 🙂
Super indlæg, Rene!
Dit indlæg placerer sig lige i kølevandet på det oplæg, jeg netop har hørt på dette års Internet Research konference: at mænds snak opfattes som mere værdifuld end kvinders. Og det gælder tilsyneladende nu også online (ikke at det kan undre nogen).
Den PhD studerende "Tony" har gransket mediernes omtale af hhv. kvinders og mænds vidensdeling online, og fandt frem til, at mænds online kommunikation generelt opfattes og beskrives som værdifuld deling af informationer (sharing), imens kvinderne plapre løs om ligegyldigheder og derfor bliver synonym med begrebet "oversharing". Udtalt sexisme! Og det synes jeg også, at dit indlæg pointerer, omend inddirekte.
Tonys website: http://convincingindie.tumblr.com
Uhh. Tak for link! Og ja, jeg lod to ting ligge. 1) Den ene var netop opfattelsen, som jeg ikke kunne dy mig for at snige ind i første citat "You need to address both the talking and facts" og 2) det faktum at alle sociale netværk laves af mænd og at alle De Store indenfor sociale medier er mænd. Det er også meget tankevækkende. Til det formål havde jeg tænkt mig at linke til "De 50 mest indflydelsesrige kvinder i sociale medier" og spørge alle om, hvor mange de kender. Mit svar er 0.
Kammer det ikke lidt over for jer efterhånden? "…de afspejler sjovt nok også de eksisterende patriarkalske strukturer, men lad os kæmpe mod dem…", "Sikke dog en omgang chauvinistisk bæ!" og "Udtalt sexisme!"
Ansætter folk ikke i forvejen dem, de tror på er dygtigst og som bidrager mest til virksomheden? Det ville jeg gøre…
Det er der mange der gør, jo. Men der er også mange, der ikke gør. Og de giver desuden også kvinderne mindre i løn.
Problemet er sådan set bare, at når man(d) ansætter dem "man tror er dygtigst", tror man oftere at det er mænd, der er dygtigst. Uden at det har noget på sig. Det er så her de der ulidelige strukturer spiller ind 🙂
Superinteressant blog post. Isaer forholdet om bridging og bonding. ____Jeg kan ikke lade vaere med at traekke en parallel til Afrika, hvor jeg arbejder – og hvor koenskamp ikke lige er det vi taler mest om, men hvor bridging og bonding alligevel er aktuelt. Anderledes omend. ____Bridging er lidt som udenfor cyberspace, det kraever mere energi end bonding. Og det kraever selvtillid, og at man selv opsoeger og bliver ved. Jeg har i en periode forsoegt at foelge en raekke danske kvinders blogs, og maatte staa af – det er den rene bonding selvsving. Fuldstaendigt korrekt. Det handler om det enkle, afgraensede og en selv. Som kvinde – der har benyttet sig af aktivt af mange sociale medier i en afrikansk kontext de sidste 4,5 aar – kan jeg kun sige at der er meget at hente, hvis man kombinerer sine bonding evner med bridging….