For fanden da

·

·

… en dejlig weekend. Ikke at jeg på noget tidspunkt har haft større problemer med at skulle fylde 30, men jeg har det allerhelvedes dårligt med at blive fejret og være centrum og den slags genstridigheder.

Det blev jeg så. Og nød det i fulde drag. Faktisk var jeg pinligt glad for det hele. Ikke mindst fordi skræmmende mange dejlige individer valgte at hænge ud med mig lørdag aften, hvor det meste af Kulbys klientel viste sig at være der for at hygge sig med mig. Ganske overvældende. Og ca. 20 mennesker mere end jeg havde håbet på ville kunne hive en lørdag aften ud af kalenderen med et par dages varsel. Tak for det. Og tak, Mia, Thomas, Majken og Lene for ualmindeligt betænksom gave (som jeg ikke kan finde), og Puk for belyst og beflaget fødselsdagsmazarintærte. Den havde jeg sgu ikke lige set komme (det samme gælder nok for resten af Kulbys klintel).

I går – på selve dagen – fik jeg så heller ikke lov til bare at stene, som jeg nok normalt ville have gjort. Næææææh nej, fejres skulle jeg jo åbenbart, mente Rune. Han insisterede på at lave middag for 5. Og fårk hvor var det lækkert. Namse namse. Faktisk var hele dagen præget af en ganske vanedannende envejsforkælelse. Stort tak til forkælerne! Også dig, Bøtter, selv om marzipansmagsroulade ikke lige er min yndlingsdessert.

I dag var der så kage med kollegerne. Fra Dessertdragens Kageværksted. Det ku’ vi osse godt li’. Det ku’ vi rigtig godt li’, egentlig. Tak, arbejdsplads.

Jeg kan i det hele taget vist bare sige tak. Også til alle dem, der ringede og sendte e-mails, sms’er og Facebook-wall-posts. Takken gælder selvklart også dem, der var en dag for tidligt eller for sent ude, Ida og Jonas, og selvfølgelig også de af jer, der har glemt det, men ville have lykønsket, hvis I havde husket det ;-).

Tak! 1000 tak, faktisk. Eller 30 tak. Jeg ved det ikke. Jeg er bare glad.