Prokrastineringens væsen

·

·

Når man på en hverdag kommer hjem klokken 02:20 fra en koncert og DØDtræt efter det meste af en arbejdsuges stress og jag. Og alt for lidt søvn i ugevis. Så er den eneste rigtige løsning at bruge en time på at rydde op i genrene i iTunes og gå i seng klokken 4. Sådan er det bare.

Jeg siger ikke dermed, at kvaliteten af genreinddelingerne er bedre, men der er færre. Det er jo også en slags oprydning. Simplify Media-venner kan nu finde et bedre overblik under især “Drum & Bass/Jungle”, “Electrojazz” og “Hip Hop/Rap”. De andre genrer sejler stadig. Eksempelvis er der ikke tydelig forskel på “Post Punk”, “Indie”, “Rock” og “Post Rock” ligesom “Ambient Electronica” stadig ikke er synderlig væsensforskellig fra rodekassen “Electronica/Dance”.

Well well.

Men nu vi er her, skal der da lige lyde et råb til alle, der måtte være i nærheden af en computer med internetforbindelse i aften klokken 20:30. Det er muligt at følge live-koncerten med de skotske indierockere The View direkte fra Paradiso i Amsterdam. Definately worthwhile to view.

Deres – i mine ører – bedste nummer, “Comin’ Down”, er endnu ikke udkommet som single (og de har ellers kastet 5 singler af sted fra samme album), men det betyder sandelig ikke, at du skal snydes. Og meget passende bliver det jo så i live-version. Her fra årets Glastonbury:

Nummeret kan selvfølgelig også findes i mit bibliotek via Simplify Media. Under “Indie Rock”, skal siges.

Og apropos prokrastinering, så husk også at lytte lidt til et af mine absolutte yndlingsnumre, “Procrastinator’s Fight Song” med Shout Out Out Out Out. Det findes selvklart under “Dance-punk”.