In Danish

SCHWTH på Statens Museum for Kunst

Jeg vil da fluks lige bringe en anbefaling videre fra Torben Sangild. Han skriver, at SCHWTH er fede. Og at dømme ud fra de fire numre på deres MySpace har han da fuldstændig ret. Menaltså, de spillerStatens Museum for Kunst på søndag. Og det er klokken 15:00. Og jeg kommer ikke. Så skal du ikke komme og sige, at du ikke vidste det.

I øvrigt er der denne weekend masser af godter i mit fravær. Weekenden starter som bekendt i dag. Jeg får selv Ed Harcourt med i aften, men han var i skarp konkurrence med Common. Måske egentlig første gang, jeg har valgt en singer-songwriter over en rapper. Og så tager jeg til Malmö i stedet for at cykle på VEGA. Noget er vist galt med mig i øjeblikket.

I morgen holder Soundvenue releasefest på VEGA Nightclub med svensk besøg i form af rapperinden Mapei. Det kan kun blive et brag (det har jeg i hvert fald fået tudet ørerne fulde af siden jeg missede hende på Roskilde Festival i år. Nu desværre igen). Hun er i øvrigt ikke ene om at sætte gang i festen. Også noget så forbandet lækkert som Ung Flugt og Kasper Bjørke kigger forbi. Det samme gør Fredzki, som vist var ham, der spillede efter Busy P i fredags. Inden da kunne man jo slå tiden ihjel med Blue Foundations ekstrakoncert. Nå ja. Bare en idé. Alternativet ville selvfølgelig være Lækker Lytters julefestBasement, hvor blandt andet Lulu Rouge og selvfølgelig Jens Fokking selv kigger forbi. Ingen grund til at forlade Enghavevej.

Her Kasper Bjørkes “Back and Spine (feat. FM Belfast)”:


Lørdag er der lidt stille, men der er skandinaviske DJ-mesterskaber i Amager Bio. Det kan jo ganske givet kun blive en spas omgang. Og ja, søndag er der jo så SCHWTH på Statens Museum for Kunst.

Jeg selv skal til 10-års julefrokost-jubilæum i Fjerritslev sammen med de 12 andre turbodrikkende ungersvende i Team JD. Vi starter lørdag klokken 13:13 og regner med at slutte ca. 15 timer senere. Det bliver også underholdende. Og der er garantrisse både snaps, AC/DC, armlægning og pornofilm på plakaten. Truckers forever!

  1. Pingback: runehausner.dk » Tóna frá Íslandi

Comments are closed.

%d bloggers like this: