Radioheads nye album “In Rainbows” udkommer allerede den 10. oktober (dvs. om meget få dage), hvor man kan downloade det for lige nøjagtig den pris, man har lyst til at betale. Det er jo potentielt en ret god deal. Når albummet for alvor udkommer i december, er det derimod en samlepakke med dobbelt-cd og vinyl, der bliver langet over disken. For 40 pund. For fans, med andre ord.
NME har dog været så pokkers arbejdsomme at give os en forsmag på albummet ved at støve YouTube-klip op fra en række live-koncerter, hvor Radiohead har givet smagsprøver på numrene. Læs også en hel masse godt hos Oschlag.
Tror jeg, at de kommer til at tjene mange flere penge på denne måde end den klassiske distribueringsstrategi? Ja, det gør jeg.
Synes jeg, at det giver langt bedre karma at gøre det på denne måde? Ja, det synes jeg.
Synes jeg nu at Radiohead er endnu mere cool end tidligere? Hell yeah!
Linket til NME virker ikke for mig – det gør til gengæld http://www.nme.com/blog/index.php?blog=10“
Tusind tak for det. Jeg har hermed ændret linket – dog til et andet end det, du foreslår. Jeg er ikke sikker på, at dit virker, når nye indlæg kommer til, så jeg har forsøgt mig med et andet permanent link til det fulde indlæg.
Det bliver spændende at se, hvad folk vil betale.
Ja – det gør det sgu! Som (neo-klassisk) økonom ville man forvente et rundt 0, men mon ikke en del vil byde dem på et pund (£) eller flere?
Om de kommer til at tjene mere på det, ved jeg ikke – men det kunne være ret fedt at få data over, hvor meget folk har givet.
På længere sigt er jeg dog overbevist om, at idéen ikke virker. Hvis flere bands begynder på det samme, og folk vænner sig til det, vil jeg vædde med at (langt de fleste) folks frivillige betaling kommer meget, meget tæt på 0.
Der er flere faktorer, der spiller ind her. Eksempelvis at netop Radiohead har nogle ret tro fans, som gerne vil støtte denne ypperste repræsentant af den musiske kunstart (og gerne vil kunne sige til vennerne, at de har betalt et eller andet ikke uvæsentligt beløb). Jeg tror på et dansk gennemsnit omkring £4,50. Det er ret meget mere end 0.
At beløbet går mod 0 ved flere bands’ overgang til denne finansieringsmodel er ikke i sig selv et stort problem – hvis antallet, der vælger at give £40 for vinylpakken holder sig ret konstant og koncertpriserne skrues endnu en tand i vejret (“hey, jeg fik albummet gratis, så jeg vil sgu godt give 500 kroner for koncerten – uhh cool t-shirt, to af dem, tak”).
Vi er i det hele taget mange, der er klar på at give penge til kultur. Også selv om det er pisseirriterende og vi ikke SKAL. Og Radiohead skal nok få penge for deres – der er mange andre, der ikke bør omfavne denne betalingsmodel.
At prisen på et album vil gå mod nul ved flere udgivne albums, er vel en konsekvens af “den lange hale”, og som sådan vel egentlig en indikation på succes?
For det enkelte band, ja. Men vi talte om tæt-på-ingen indkomst for band Z og jeg tror, at Jonas’ pointe var, at den samlede mængde af økonomisk kapital brugt på musik, hvis al musik distribueres på denne form, vil være gående mod 0 uafhængig af produktionsomkostningernes (herunder marketing m.m.) eventuelle stagnation.