Når selv Martin begynder at have egentlige blogindlæg, så begynder en person som yours truly at få det der stress. Måske jeg selv snart skulle gøre andet end at linkdroppe?
Hov.
Hey, jeg er i fuld gang.
Nåmenaltså, Martin skriver i omtalte indlæg om et oplæg, hvor han med fuldt overlæg (hehe, jeg har det sjovt lige nu) fortæller om brugernes involvering i bibliotekerne. Gennem sociale medier forstås, thi Martin er min alvidende mentor udi den slags. Da jeg hørte det Computerworld-podcast, som han omtaler tænkte jeg: “novra, hvor er han klog, ham min kollega”. Derefter tænkte jeg over overskriften (jeg har faktisk en læse-defekt, som gør, at jeg ikke læser overskrifter. Meget irriterende, thi overskrifter har det med at fortælle lidt om, hvad man kan forvente sig og hvad forfatteren finder vigtigst i det kommende. Dermed ligger hans eller hendes (undskyld, hendes eller hans) implicitte vinkling og selvfortolkning til åbent skue, og det kan være ganske givtigt som læser at kende til den). Det var et sidespor, undskyld.
Men jeg tænkte, da jeg efter interviewet og gennemlæsning rent faktisk både kiggede på og fattede overskriften, “Brugerne skal styre fremtidens bibliotek”: “Hey! Halløgsuppe. Martin ville da ikke om så fem vilde heste knaldbangede ham i nummeren sige, at brugerne skal styre det hele. Martin som anarkist lyder helt skævt. Det har han alt for mange pæne skjorter til”. Nu siger han så selv det samme i et lidt andet toneleje. Tak, Martin.
Ja, brugere, der genererer noget indhold er knalddejligt og sørens billigt. Men brugerne er altså ikke de alvidende orakler som selv en gennemsnitlig bibliotekar er. Bibliotekarer er cool (omend jævnt ofte jævnt kedelige)! Og nu skal jeg snart have opdateret min profil på LibraryThing. Den er ret amputeret og indeholder endnu ikke faglitteratur. Damn, hvem der bare stadig var specialestuderende.
Comments are closed.