In Danish

Rettelser her på domænet

Følgende rettelser er dumpet ind her på stedet det seneste stykke tid: Min host er gået væk fra Apache, og bruger nu i stedet LightTPD. Det er der helt sikkert rigtig mange gode grunde til, og jeg vil herfra gerne sige tillykke. Desværre har det betydet, at alt hvad der hedder mod_rewrite er fortid. Det betyder, at mine “pæne links” ikke længere eksisterer. Det går især ud over de efterhånden mange meget flinke mennesker, der linker til “WordPress på dansk“. Den gamle sti til sidstnævnte ryger nok snart tilbage til at virke, så der er ingen panik 🙂 I den lille infoboks i højre side, Den korte version, er “Jeg er 27 år og bor på Amager sammen med min kæreste” blevet rettet til “Jeg er 27 år og bor stadig på Amager sammen med min eks-kæreste”. Den danske version af WordPress er tilgængelig i version 1.5.1.3 og har egentlig været det i et stykke tid. Jeg har vist bare ikke rigtig fortalt det til nogen. Hvad værre er: Der er MANGE ting, der bør rettes.

  1. Først og fremmest selvfølgelig mine 100 ting, hvor sådan ca. intet passer længere. Mange punkter omhandlende Lene bør nok listes ud af bagdøren, og jeg er ikke studerende i Aalborg længere og ikke medlem af centrum-højre partiet, Socialdemokraterne.
  2. Under Om lader jeg som om, at jeg stadig kun har et hakkebræt af en computer. Det er heldigvis ikke sandt længere. Jeg har igen intet TV og noget af det oplistede musik er gemt væk pga. overeksponering.
  3. Desuden validerer noget nær intet her på stedet, og temaet, som jeg havde lovet mig selv at lege videre med, ligner stadig det lort, det startede med at ligne. Jeg har stadig ikke fået opbygget en arkiv-side, selv om linket har været i topmenuen i næsten et halvt år. Desuden er links-siden ikke blevet opdateret i meget lang tid, og jeg gider ikke engang selv bruge den længere. Så er pointen jo ligesom røget. Desuden har en udskiftning af Coppermine været på dagsordenen i nogle år, men det er aldrig rigtig blevet til noget. Nu skal det måske snart være.

Godt at jeg snart ryger ned på en noget nær normal studenterarbejdsuge, så jeg kan udnytte min nyerhvervede singlestatus – og dermed en røvfuld alenetimer – til at nørde lidt. Det er tiltrængt her på en af danmarks dårligst vedligeholdte sider.

I'm pretty much in love with a data. Or, the knowledge we can extract from it. Or, rather, the better decisions that can be made based on said knowledge.I hold a M.Sc in Sociology a MA in Historical Social Enquiry (Social History + Historical Sociology + Global Development), and work as Information Management Lead at the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies. I guess you can call me a Computational Sociologist of Global Development and Humanitarian Action. No less.That's pretty much it, really.

  1. “en af danmarks dårligst vedligeholdte sider”, hov hov. Den er der allerede taget patent paa:-)

  2. Haha. Det kan der jo være noget om – jeg modsiger dig ikke denne ene gang. Desværre er det vel også et stykke hen ad vejen mig der er inde over som vedligeholder af din side 😉

  3. Så se at komme i gang! Du mangler også et mere personligt topbillede, så det ikke ligner alle de andre, der bruger samme tema. 🙂

  4. Haha. Gid du ikke havde så ret 🙂

    Nå ja, og i tidernes morgen var det ikke kun topbanneret men også farverne, jeg ville lave om på. Jeg begynder så småt at stresse.

  5. Du prikker til min egen dårlige samvittighed – tror ikke mange webmestre kan sige sig fri fra dårlig samvittighed. Vil da lige kondolere med kæresten.

  6. Se, det var en rigtig god pointe (i hvert fald for min egen samvittigheds skyld). Vi har med andre ord alle sammen de daarligst vedligeholdte hjemmesider. Det er simpelthen en del af gamet. Saadan skal det lyde. Jeg er normal 🙂

  7. Faktisk må det være en kompliment. Eksempelvis en dårlig grim side lavet af en webmaster vha frontpage uden megen reel viden om hjemmesidestrikning vil nok næppe opdage at være dårligt vedligeholdt?

Comments are closed.

%d bloggers like this: