… eller i det mindste med nogle flere specialøl. Politiken skriver i dag (det vil sige i går aftes!) om den politiske debat, der kører om Carlsbergs ufine arbejdsmetoder. Carlsberg betaler svimlende beløb til værtshus-, restaurations-, og caféejere for at holde de små bryggerier ude (selv om det går bedre og bedre for dem). Det er desværre nok nødvendigt for et af verdens største bryggerier at holde konkurrencen væk på den måde, for deres øl er som bekendt ikke noget at råbe et specielt højt hurra for. Ja ja, det kan da drikkes, men det kan mange andre øl også, især hvis de bliver solgt! Jeg vil gerne have lov til at give et big-up til Jørn Jespersen, som har taget kampen op. Jørn Jespersen er SFs fødevareordfører og ham er jeg simpelhen bare helt utrolig enig med, at I ved det. Han er selvfølgelig ikke den eneste – også Socialdemokraterne vil have gjort noget ved sagen, og sørme om ikke Jan Trøjborg har lovet at tage Kriminaloverbendt Betjendtsen i kraven. Jeg er bange for at det ikke hjælper.
Ud med Carlsberg ind med en ko …
24 November, 2003 • 1 minute of reading
About The Author
René C. Nielsen
Sociologist, social designer, and social change consultant usually dabbling with some combination of social innovation, strategy, computational social science, and systems thinking.