Der er mange gode grunde til at give sportsrelateret fællesbadning et stort kram. Jeg kan ikke lige på stående fod komme på en, men det er vel en slags hyggeligt. Og så er det jo altid rart at have nogen at diskutere fodbold og politik med efter man har dyrket sit egos fysiske udtrykskraft til sit fuldeste. I hvert fald er det rart at se andre nøgne mænd nu og da. Det giver en slags selvtillid. Nogle af dem er nemlig pissegrimme. Og andre er pisseflotte. Så kan man (i hvert fald kan jeg) føle sig het igennem rart leverpostej og gennemsnitlig. Den slags varmer.
Der er bare nogle ting, jeg ikke helt forstår. Blandt andet undrer det mig, at nogle mænd vælger at tage tandbørste med i fitnesscenter.
Jeg kan godt forstå, at nogle mænd ikke har bad derhjemme, og derfor tager den store tur i fitnesscentret. Du ved, med hypertilbagetrukket forhud, spredte, sæbeindsmurte og behårede baller og alskens andre ting, der kan deles og udstilles for vi andres sarte øjne. Hele moletjavsen, med andre ord.
Men tandbørstning?