In Danish

Overskrift lancerer BlogSynergi

Som så mange gange før er det Overskrift og Information, der forsøger at rokke lidt ved vore begreber om forholdet mellem etablerede medier og blogosfæren. Overskrift har således udviklet et koncept kaldet BlogSynergi (ikke lige en betegnelse, jeg ville have valgt), som ikke bare er godt, men fedt. Superfedt, faktisk. Man er fans.

Det går ud på, at når man skriver et blogindlæg, som pinges til Overskrift og hvori der er et link til Information, så bliver man indekseret i en blogbuzzdims på Informations webforside. En god måde at vise på, at man er et åbent medie, som har fattet, at det er en del af en større økologi. Information linker til andre (og har som et af de eneste etablerede medier gjort det konsekvent længe), men er også klar over, at links tilbage giver dem læsere. Og selvfølgelig er Informations læsere interesserede i at læse, hvad andre skriver om Information. God træk hele vejen igennem, som kun kan være et plus for både Information og bloggere.

Men ikke et indlæg om noget nyt uden en anke (man er vel en konservativ og lidet omstillingsparat nordjyde i alt for store træsko). Hvorfor kun de fem seneste? Oversigten over de 5 seneste blogindlæg er bygget sammen med oversigten over de 5 seneste kommentarer, som har et link til oversigten over de seneste 50 kommentarer – med feed. Det vil vi også have i blogoversigten. Nu.

Nu mangler vi bare, at hele Information.dk bliver frit tilgængelig (som i: gratis) og at andre aviser kommer i gang. Sidstnævnte ser ud til at at være på vej.

I'm pretty much in love with a data. Or, the knowledge we can extract from it. Or, rather, the better decisions that can be made based on said knowledge.I hold a M.Sc in Sociology a MA in Historical Social Enquiry (Social History + Historical Sociology + Global Development), and work as Information Management Lead at the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies. I guess you can call me a Computational Sociologist of Global Development and Humanitarian Action. No less.That's pretty much it, really.

%d bloggers like this: