In Danish

Ny mobiltelefon

Efter en del venten har jeg nu erhvervet mig en ny mobiltelefon. Lene og jeg blev trætte af at dele den vi havde, så der var ikke meget andet at gøre, end at dykke ned i tegnebogen og finde den enkrone, der skal til for at få sig en ny. Jeg valgte selvfølgelig, at det var mig, der skulle have den nye. Valget faldt på en Siemens CX65 med Sonofon Kvantum 199. Først bestilte jeg den hos wanna-save, som ville sende telefonen efter 1-4 dage. Efter en uges tid kontaktede jeg dem, og de skrev tilbage, at det var Sonofons skyld, og at hverken de eller Sonofon vidste hvornår telefonen igen ville være på lager. Efter 10 dage skrev jeg til Sonofon, som kunne fortælle mig, at de ikke havde leveringsproblemer. Derfor ringede jeg til wanna-save, som med det samme sagde: “Vi skulle liiiiige til at ringe til dig. Telefonen kommer først den 20. januar”. Yeah right. Så var den ordre ude af verden. Derfor søgte jeg lidt videre på det fremragende site Mobilpriser.dk, hvor jeg kunne se en oversigt over steder, der havde samme fon til samme pris. Jeg ringede derfor rundt til tre-fire selskaber for at høre, om de havde telefonen på lager. Det havde det billigste sted, Aircom, heldigvis. Jeg bestilte (og faxede de ting jeg skulle udfylde) i fredags og tirsdag morgen ankom telefonen så. Under hele forløbet kunne jeg se på deres hjemmeside hvor fremskreden processen var – og da telefonen var afsendt, kunne jeg direkte fra deres hjemmeside følge pakken vha. Post Danmarks Track & Trace. Linket til Track & Trace blev også sendt til mig pr e-mail, så servicen var helt i top. Modsat wanna-save. Det, jeg siger, er: Hvis du skal have en ny mobiltelefon, så vær venlig at droppe wanna-save og brug gerne Aircom. Tak. Nu vil jeg lege. Og tage billeder. Og små videosekvenser. Og måske endda også snakke.

I’m pretty much in love with a data. Or, the knowledge we can extract from it. Or, rather, the better decisions that can be made based on said knowledge.

I hold a M.Sc in Sociology a MA in Historical Social Enquiry (Social History + Historical Sociology + Global Development), and work as Information Management Lead at the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies. I guess you can call me a Computational Sociologist of Global Development and Humanitarian Action. No less.

That’s pretty much it, really.

%d bloggers like this: