Uffe Stenstrop havde engang nogle partnere. Det kan han ikke helt vænne sig af med, for efter sigende har han kopieret nogle afsnit fra en anden mands bog for selv at kunne udgive bogen “117 måder at undgå stress på.” Alle, der har forfattet noget som helst, ved, at en god måde at undgå stress på, er at stjæle fra andre og lade være med at henvise til dem. Det kan jo være, at der ikke er nogen, der ser det. Helt sikkert! Stenstrop selv siger, at han i hvert fald ikke har skrevet noget af. Og dog. Han siger nemlig: “Jeg vil ikke afvise, at det kan være sket i farten” … … … den lader vi lige stå et øjeblik. En forfatter til en bog om at undgå stress har lavet en strafbar forseelse … fordi han havde lidt for travlt! Tsk tsk tsk. Mennesket er altså ikke altid lige rationelt. Stol ikke på den mands anvisninger om at tackle stress. Man kunne jo gå hen og få meget travlt med at hive i land, og undskylde, og så videre. Jeg bliver helt stresset på hans vegne.
Stenstrop og partners
27 August, 2004 • 1 minute of reading
About The Author
René C. Nielsen
Sociologist, social designer, and social change consultant usually dabbling with some combination of social innovation, strategy, computational social science, and systems thinking.