I kølvandet på den nu overståede flytning har jeg fået mine karakterer. Det ser alt sammmen godt ud, men det forpligter. Hvis jeg får karakteren 60 eller mere i mit engelske speciale, kan jeg snart skrive ‘MA (Merit) Historical Social Enquiry’ på visitkortet. Parentesen med ‘Merit’ er den næstbedste udmærkelse (ud af to!), man kan få – og den ville da være rar at få med herfra … men lad os nu se. Mon det er et tegn, at vi ikke købte Corsaen i modellen ‘Merit’? Forhåbentlig ikke. ærgerligt, at man ikke kan opnå en MA (Hatchback) eller en MA (TurboDiesel) – så ville jeg være overbevist om, at jeg ville klare det. Den bedre/bedste udmærkelse ‘Distinction’ har jeg ikke haft mulighed for at komme i nærheden af, siden jeg fik karaktererne fra første semester i januar. Man skal være sindssygt dygtig for at bestå med distinction. Man skal have over 70 i gennemsnit, få mindst 70 i mindst fire af de otte fag og have mindst 70 i specialet og man må ikke få under 60 i noget fag. Slap dog af. Jeg tror der er en russisk pige, som jeg har haft et par fag sammen med, der går efter det. Og hendes engelsk er værre end mit. Hun må bruge umanerlig lang tid på sine opgaver. Måske hun også forbereder sig til seminarerne og forelæsningerne? Hmmm. Det er i hvert fald godt gået, hvis hun klarer den. Nå, men jeg har ikke tid til det her. Jeg skal skrive speciale (klart, at jeg gør det. Lige med det samme. Ingen svinkeærinder. Yup, helt sikkert). Nåååh nej, det kan jeg ikke. Jeg får en turbanklædt håndværker på besøg om en halv time, der skal sætte et par paneler og et spejl op og male et eller andet udenfor. Det er dejligt nemt at leje bolig af en venlig udlejer – jeg skal ikke engang selv til at eksperimentere med en skruetrækker. Der må for resten ligge meget støv i turbanen når han kommer hjem efter sådan en arbejdsdag. Har man så været uheldig? Måske jeg burde lægge en appelsin i den når han kigger væk, sådan, bare som en venlig gestus. Bare en idé.
En appelsin i turbanen?
30 June, 2004 • 2 minutes of reading
About The Author
René C. Nielsen
Sociologist, social designer, and social change consultant usually dabbling with some combination of social innovation, strategy, computational social science, and systems thinking.
Hende russeren skulle da aldrig være hende, der hedder noget i retning af Julia? Hun er da halv Våb…
Selvfølgelig er det Yulia. Sindssyge kvindemenneske. Gid hun ikke havde været sød, flink og rar også.