Hvad kan virksomheder på Google+?

Min kollega Birgitte og jeg har lige skrevet et indlæg ovre på Advice Digitals blog om virksomheder på Google+ og det satte gang i nogle tanker om, hvad man kan forvente, frygte og gætte på, bliver muligt for virksomheder på Google+. Google har allerede offentliggjort, at der kommer “Rich Analytics” og AdWords. Så langt, så godt. Det kunne man forvente. Men der er masser af muligheder med et så stort produktportefølje, som Google render rundt med. Googles Christian Oestlien har udtalt i et interview med AdAge:

 But ultimately, we want to use Google+ across every Google property. How or when is all to be determined

Og det er jo slet ikke så lidt. Lige nu kan vi som sagt kun gætte på, hvad Google+ kommer til at kunne for virksomheder. Selv om det er ren spekulation, vil jeg lige dele de noter, jeg havde stadig havde i min kladde, da vi var færdige med indlæget på Advice Digital-bloggen. Det er for så vidt lidt en opfølgning på gisningerne fra mit indlæg “Lidt om Google+“.

Listen nedenfor er på ingen måde udtømmende. Potentialerne er tæt på uanede, fordi det netop er Google, der står bag, så jeg håber faktisk, at de tænker på noget nyt og mere spændende, end hvad jeg kan komme i tanke om:

  • Virksomhedsprofiler, som med næsten-garanti ender øverst i Google-søgninger (i stedet for de nuværende Google Places). Google er på vej til at blive verdens største og bedste Gule Sider (og hvide sider for personprofiler).
  • Tættere integration med GMail (læs mere om det).
  • Tættere integration med Google Calendar – herunder eventplanlægning direkte i din kalender.
  • Integration med Blogger (eller Google Blogssom det nok snart kommer til at hedde).
  • Integration med Google Docs – herunder grupperedigering i Hangouts (tankerne bag Google Wave – communicate and collaborate in real-time – var gode nok). At mødes med kollegerne i et Hangout (videokonference) omkring et regneark, et slideshow eller et dokument, som vi sammen kan redigere, er en drøm for alle virksomheder, der har medarbejdere spredt geografisk.
  • Integration med Google Music. Med MySpaces faldende popularitet, Facebooks indtil nu halvhjertede omfavnelse af musikere og Soundcloud og Spotifys endnu ikke opnåede brede gennembrud er der stadig plads til en stor, populær tjeneste til musikere (mere om potentielle musik-tiltag). Google har også lige åbnet for salg af bøger og udlån af film via Android, så en hel iTunes-lignende mediebutik er måske på vej.
  • Integration med Google Groups. Circles er på ingen måde det samme som grupper. Circles er den enkeltes gruppering af mennesker, ikke at forveksle med en gruppe, som alle ved, de er (og ønsker at være) en del af. Google Groups bliver svær at integrere på en god måde, så jeg forestiller mig ikke, at det er noget, vi ser foreløbig. En nemmere alternativ at implementere kunne være åbne cirkler, hvor alle ved, hvem der er i cirklen. For virksomheder er det væsentligste element dog, at de kan definere en cirkel med medarbejdere, der dermed får adgang til at bruge Google+ som internt (mikro)bloggingværktøj a la YammerSalesforce Chatter og WordPress P2.
  • Jobsøgning – LinkedIn har vist sig at være et godt netværk i professionelle sammenhænge. Hvis Google+ hurtigt får en tilsvarende appel til erhvervssegmentet, er de kommet langt. BranchOut har så småt hevet Facebook lidt i den retning, men der er store muligheder for Google+ i det felt.
  • Betalt indhold i Sparks/Gnister. Sparks virker på nuværende tidspunkt ikke helt færdigt, og betalt indhold kunne potentielt helt dræbe brugernes lyst til at benytte servicen. Men med Googles normale sans for forholdsvis neutralt at indsætte betalte links/annoncer osv. i søgninger, GMail osv. tror jeg Sparks er den oplagte løsning. Betalt indhold, der er relevant for din søgning, er netop hvad vi er vant til fra Google.
  • Åbne videobroadcasts. Hangouts giver i øjeblikket “kun” adgang til  10 personer ad gangen (Facebooks videochat giver plads til to). Google kan med fordel lade virksomheder lave åbne videobroadcasts a la USTREAMJustin.tvLivestream og … deres egen YouTube Live, selvfølgelig. Der er også rige muligheder for at udvide det til mobiltelefoner og dermed skabe et stærkt værktøj for især journalister. Denne tjeneste ville minde om Bambuser og Qik.
  • Google+ Plugins. Det kommer helt sikkert snart. Spil, apps og hvad vi ellers har lært at elske og hade ved Facebook. Det giver også muligheder for virksomheder.
  • Spørgsmål og svar. Da Google i februar købte Aardvark blev det tydeligt, at de gerne ville forsøge sig med en tjeneste af den art igen. De fejlede fælt med Google Answers, men som værktøj på virksomhedsprofiler kan de potentielt konkurrere med support- og helpdesk-tjenester som Get Satisfaction,UserVoice og ZenDesk. I første omgang er Aardvark dog mere tænkt som en virkelig god måde at bruge sit sociale netværk til at få svar på spørgsmål, så om de tænker det som helpdesk-værktøj, som en tjeneste, der skal konkurrere med Quora, eller en kombination, er uvist.
  • Køb og salg. Google har allerede på flere værktøjer (især Google Product Search og Google Offers), der kan hjælpe brugeren til at fremsøge bedste og billigste produkter. En udvidelse til at være en egentlig webshop for de mange virksomhedsprofiler og et brugtmarked for personprofiler kan sagtens være en overvejelse, Google roder rundt med. Det vil ikke blot være et hård slag for CraigslisteBay og Amazon, men også PayPal, som Google Checkout allerede kæmper mod. De ved bedre end andre, hvem der søger netop dit produkt!
  • Google ejer allerede Feedburner og det er derfor oplagt, at der laves muligheder for at sende feeds ind på virksomhedsprofiler (eks. fra virksomhedens egen blog eller nyhedsoversigt) og selvfølgelig feeds på offentlige indlæg på Google+.
Hvad bliver mest irriterende for almindelige private brugere? Hvad giver værdi?
Scroll to Top