Fødselsdagshilsner

Først og fremmest tusind tak for alle lykønskningerne! Det er sgu rart. Puk fik lov til at fejre mig i ca. halvanden time over en italiensk middag, så alt var perfekt.

Jeg har fået vanvittig mange venlige hilsner. Og jeg synes jo selvfølgelig at det er spændende, at ét medie styrer den slags så meget som Facebook gør.

Statistikken ser sådan ud:

  • 80 x Facebook vægbeskeder
  • 16 x Advice Digitals medarbejderblog
  • 5 x Direkte Facebook-beskeder
  • 4 x Skypeopkald
  • 4 x Skype-chat
  • 4 x SMS
  • 3 x E-mail
  • 1 x Twitter
  • 1 x MSN Messenger
  • 1 x Telefonopkald
  • 1 x Kram (tak, Puk)
  • 0 x Besøg

Det er sgudda interessant! Der er gengangere, men det gider jeg ikke lave statistik over. Blot vil jeg nævne, at i dette meget ikke-repræsentative sample fandt mere end 70 % af alle lykønskninger sted på Facebook. De er dermed den klart største forretning ift. noget så gaveudvekslingspræget som en fødselsdag (gad vide om de profiterer på det ud over reklamer – deres tidligere idé med at sælge små billedgaver var sgu for fjollet). Kanalfordeling på brands:

Kanaler
Kanaler (klik for større udgave)

Eneste økonomiske taber her må være Advice Digital, som har haft 16 midlertidigt uproduktive medarbejdere 🙂

Nu hvor jeg evaluerer, kan jeg se, at interaktionen har været sådan ca. sådan her:

  • Facebook-væg: Jeg svarer, hvis folk lægger op til svar. Ellers ingen interaktion. Jeg kunne “Like” alle lykønskninger eller skrive 80 gange “Tusind tak”. Jeg takker i stedet her. Det andet føltes for fjollet. 1-mange-kommunikation.
  • Advice Digital-blog: Takker i flok – omend et par sjove kommentarer fik personlige henvendelser fra min side. 1-mange-kommunikation.
  • Telefon (Skype+mobil): Snak. 1-1-interaktion.
  • Chat (Skype, MSN): Snak. 1-1-interaktion.
  • E-mail (Gmail, Facebook Messages) & SMS: Personligt svar. 1-1-kommunikation.
  • Twitter: Personligt svar. Offentlig 1-1-kommunikation.
  • Kram: Gensidigt 🙂

Tak for hilsnerne til alle. Uanset kanal! Her er dagens store vinder, Facebook-væggen:

Fødselsdag

10 thoughts on “Fødselsdagshilsner”

Comments are closed.

Scroll to Top